Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

- 154 - Betjentene slæbte hende ud i Forstuen, hvor hun blev liggende. I Anledning af denne Klage har Rasch kun at anføre til sin Undskyldning, at han havde forvekslet Slagterkonen med „en gammel Prokurators Kvinde", der i en hel Uge havde overrendt ham, samt at han, da han opdagede sin Fejltagelse, havde givet hende en Flaske Hovedvand og Eddike og ladet hende køre hjem i sin egen Vogn. At Politiet iøvrigt baade under Rasch og hans Efterfølgere ofte var nødt til at tage haardt fat, fremgaar tilstrækkeligt af de talrige Beskrivelser om Uroligheder i Staden i hele den første Halvdel af 18de Aarhundrede. Ikke sjælden blev Vægtere og E. J. Torm. Fattigfogder endog dræbte under Udførelsen af deres Embeds- pligter, hvor Befolkningen regelmæssig tog Parti for Synderen. Opløb indtraf ved de ubetydeligste Anledninger, Soldater og Marinere sloges, naar de saa hinanden, Kadetter og Studenter leverede hele Batailler, og udenfor Portene leverede Bønder og Borgere hinanden formelige Slag. I 1728 sloges Skomagerdrengene og Reb- slagerdrengene om, „hvem der skulde have Præference for Majtræet". Ogsaa grovere Forbrydelser som Overfald, Indbrud og Drab var hyppige, og Tyveriernes Antal gik over alle Grænser. Endog professionelle Lommetyve optræder med Tilhold ved Posthuset og Højbro, hvor en Del Oader løb sammen, og hvor de saaledes „kan have deres Retirade, naar Fornødenhed udkræver det", ligesom Staden var fuld af „Bondefangere", idet „Bønder, Søfolk og andre rejsende enfoldige Folk“ blev lokkede hen i Kældere og paa Værtshuse, hvor deres Penge blev dem franarrede paa „allehaande underfundige og bedragelige Maader". Til Gengæld maatte naturligvis ogsaa Justitsen tage haardt fat, naar det en og anden Gang lykkedes at faa fat paa de Skyldige, og Halshugning, Stejle og Hjul, Hæng- ning, Partering, Brændemærke, Kagstrygning, Afskæring af Ørerne o. I. forekom meget hyppig Paa Stadens Rettersteder. For mindre Forseelser var Straffen Hensættelse i Gabe- stokken, den spanske Kappe eller Spindehuset „i nogen Tid“. I de anførte Tilstande skete der indtil ca. Aar 1800 ingen nævneværdige Forandringer hverken ved de i Tidernes Løb efterhaanden udfærdigede nye Instrukser for Politimestrene (af 1701 og 1741, hvorved Politimesteren tillige fik dømmende Myndighed i Politisager, dog med Appel til Magistraten) eller ved de skiftende Politimestres Per- soner. Med faa Undtagelser var da ogsaa disse lidet fremragende Mænd. Efter Raschs Efterfølger, den berømte Videnskabsmand Ole Rømer, en virkelig fremragende og vidtskuende Personlig- hed (1705—10), følger den ilde lidte og i Regnskabsvæsen uordent- lige Ernst fra 1710—22, Tyskeren Ratcken (1723—26), der af- sløredes som Falskner og Bedrager, og Oberst Himmerich, der blev mest bekendt ved, at han drak sig fuld under Københavns Ildebrand 1728, og som 1731 fradømtes Ære og Stilling paa Grund af (ubekendte) Forbrydelser. Først den forhenværende Lakaj Torm (1731—1761) viste sig igen den vanskelige Stilling voksen; han fik Vægterkorpset reorganiseret og betydelig forøget (105 Mand), skaffede dem større Løn, saa at bedre Elementer F. Horn.