Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

- 157 - Gæring hos Befolkningen, der ikke skøttede om Politiets Stokkeregimente og evindelige Posekiggeri. Fædders Efterfølger Flindt (1788—94) var vistnok personlig en brav Mand, men vankelmodig og usikker, naar han var rolig, ubetænksom og brutal, naar han blev hidsig, hvorfor han kompromitterede sig saa grundig under de i Aarhundredets Slutning opstaaede Strejkebevægelser med deraf følgende Tumulter, at han maatte afskediges. Først under hans Efterfølger Cold (1794—99) og den dygtige Haagen (1800—15) kommer der mere Ro i Tingene. I denne Periode krystalliserer ogsaa Politiet sig i sin faste Form som Enevældens Politi. Grundlaget herfor var Forordningen af 5te Juli 1793 med forskellige senere Tilføjelser, Læmpelser og Instrukser. Den for Enevælden saa karak- teristiske Sammensmæltning af Politimesterens dømmende og administrative Funktioner — hvortil der alt tidligere havde været Spor — er nu fuldbyrdet: Politimesteren er som Justi- tiarius i Politiretten øverste Dommer i de Sager, han selv som Politimester har rejst. I sin administrative Funktion skal han vaage over »alt det, som hører til den almindelige Roligheds og Sikkerheds Haandhævelse og den offentlige Bekvemmeligheds Befordring“; han skal sørge for, at »Politiet handler med Overlæg og Sindighed og ej uden Nødven- dighed anvender Magt og voldsomme Tvangsmidler", men til Gengæld hævdes i stærke Ord hans »Embeds Værdighed og Myndighed", hvorhos det foreskrives, at Politiet frem- tidig skal være uniformeret. Uniformen fastsættes for Politimesteren, hans Fuldmægtige og Kopister: karmoisinrød Klæde med grøn Krave og Opslag, for Politimesteren selv desuden Guldgallon og 2 Guldepauletter, for Fuldmægtigen 1 Epaulet. Betjentene fik kraprød Kjortel med grøn Krave og Opslag. Politiets Tal forøgedes ligeledes. Ikke blot fik Politimesteren som nævnt til sin Assistance Fuldmægtige, der skulde have latinsk juridisk Eksamen, men ogsaa Betjentenes Antal forøgedes til 51, hvorhos Oadevægternes Antal sattes op fra 142 til 284 — et Antal, som dog kun kom til at eksistere paa Papiret — medens der vedblev at være særlige Taarn- og Brovægtere. Der udfærdigedes endelig særlige Instrukser for Politiets Funktionærer, saa- vel de højere som de lavere. Om Betjentene (Dagpolitiet) hedder det, at de paa deres forskellige Poster „skal beflitte sig paa Nøjagtighed, Ædruelighed og Skikkelighed i For- retningen, saa at de kan fortjene det Almindeliges Agt". Natvægterne faa Paalæg om, at vogte vel paa Ildebrand og i paakommende Tilfælde »gøre Alarm og Anskrig og Folkene allesteds udi Husene paa deres Post opvække“; de advares mod »at forsamle sig ved Enden af Gaderne for at holde Snak og Samtale med hinanden", og det an- befales dem, „at de med Beskedenhed begegne alle Folk og med Gode styre til Rette og forhindre Klammeri, Mord og Tyveri af yderste Evne og ikke, uden de befales eller personlig anfaldes, nogen med Hug og Slag begegne“. — Ogsaa Politiets Lønninger reguleres. Politimesteren lønne- des med 2000 Dl. aarlig af Statskassen; Fuldmægtigene fik, de to ældste 500 Dl., den tredie 400 og de to yngste 360 Dl. aarlig; Kopisterne lønnedes med 300 Dl. hver. En Politibetjent fra 1807. DANMARKS HOVEDSTAD. XXI