Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

samles Ekko paa Ekko fra Livet i Havn og paa Værft, fløjtende stryger Skibene forbi, og fra Naturidyllen dernede til den anden Side synger Solsorter og Bogfinker midt op i Ar- bejdsdagen. Terrænet foran Qefion sænker sig i stensatte Bassiner, hvor Vandet vil kunne fosse og skumme, som bruste det frem i Floder under Ploven. Naar man nogle Minutter senere staar nede paa Amalienborg Plads, er man paany inde i Fortidsidyllen. Det 18de Aarhundrede har endnu til Huse her paa den ottekantede Plads mellem de fire skønne Eigtvedske Palæer. De er ikke oprindeligt byggede til Konge- boliger, Datidens Suveræner begærede større og pompøsere Forhold. Alligevel skal man lede efter en fornemmere og stilfuldere Plads. Hvilken Monark bor beskednere og finere? Ved Siden af denne venlige og imødekom- mende og dog saa korrekte og ceremonielle Elegance ligner f. Eks. Kejserslottet i Berlin en stejl og utilgængelig Fæstning under den forgyldte Ørns Tegn. Og Habsburgernes Hof- burg med de store øde Forgaarde knuger langsomt Besøgeren ind under Enevældens skumle og truende Murmasser. Her er Fornemheden aaben og venlig: alle fire Palæer gør Front mod den Besøgende, der staar ved Rytteren i Midten, lutter skønt smilende Façader. Og saa vidunderligt er dette Kompleks tænkt, at det fuldstændig lukker Omverdenen ude. Palæ hilser til Genbopalæ som til sit Spejlbillede, fra intet af dem ser man noget Gade- perspektiv føre bort, Pladsen er sluttet som i en Tryllering, og dog kan Mennesker fra alle fire Verdenshjørner strømme ind som fra Sidekulisser. En ideellere Repræsentationsscene, paa samme Tid aaben og dog lukket til alle Sider, har ingen Bygmester konstrueret. Disse Palæer danner i bogstaveligst Forstand et sluttet Selskab. Amalienborg Plads hed oprindelig Frederiks Plads efter den højfornemme Suveræn, som i dens Centrum fik rejst sig en majestætisk Statue, der rider frem imod den Kirke, hvortil han lagde Grundstenen, og som ligeledes bærer Navn efter ham — med større Ret end efter det Marmor, den alle Dage led Mangel paa. Baade Statue og Kirke paa- tænktes større og kostbarere, end Landets Midler kunde magte. Alligevel blev Salys Imperator-Statue af Frederik V et Bronzeværk, der i monumental Elegance ikke har mange Sidestykker i Evropa, og set fra Amalienborg Plads hæver Frederikskirken sig bag den korte Frederiksgade som en pompøs Gigant, der virkelig smager lidt af Peterskirke og anden romersk Højrenæssance. Savnet af det ægte Materiale præger desværre ogsaa Hars- dorffs ædle og skøntproportionerede joniske Kolonnade, der forener de to sydlige Palæer. Amalienborg er da Byens festligste og skønneste Plads. Harmonien her er fuld- kommen. Imperatoren i Midten er ganske vist kun et Navn; Fodstykkets Bronzetavler op- regner hans mange og store Fortjenester af Fædrelandet: asiatisk Kompagni, Silkemanu-