Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

- 186 - Parti fra Søerne (ved Oyldenløvesgade). Desværre uden Overblik, uden Omsigt, uden Stor- hedssyn. Samtidig forsøm- tes ogsaa Lejligheden til at gøre noget smukt ud af Søbredderne og deres Be- plantning. De reguleredes i stive kedsommelige Linjer. Fraregnet et enkelt Forsøg paa at danne en storlinjet regelmæssig Bygnings- silhuet — ved Søtorvet — er Bebyggelsen alt andet end stilfuld eller harmonisk. Kun de to nye Broer har taget Storstadshensyn. De ligger dog for fladt paa Vandet til at øve nogen Frastandsvirkning. Men trods alt, hvad der er undladt og forsømt, danner disse Søer et aabent og festligt Skønhedsbælte omkring den indre By. Aaret rundt har de deres skiftende Stemninger, knyttet til det blide Vand og de fine Himmelspejlinger. En Tur om Søerne har til enhver Tid sin Charme. Sejladsen med de smaa Sommerbaade lønner sig som Lysttur. Solnedgangen og det tidlige Aften- skær spreder Poesi over Søerne og Træerne langs Vandet. I de lyse Foraarsaftener kan de skinne med en ejendommelig blinkende Kviksølvglans. Korsgade-Perspektivet med Kirke- taarnet fjernt ude kan, set fra den modsatte Bred, ved Solfald give en Anelse om et vene- ziansk Kanalparti. Fra Svineryggen set danner den modsatte Bred af St. Jørgens Sø med dens Træer og Haver ofte et henrivende Skue. Stedet, hvor det stærkest føles, hvorledes den gamle By har sprængt sine Rammer og sine Maal, er den vældige Plads foran det nye Raadhus, der staar som Symbolet for Københavns kommende Storstads-Æra. Her var man for blot nogle Aartier siden paa Overdrevet. Nu har Overdrevet gjort Epoke. En Stump planeret Vold blev Fundamentet for Raadhuset. Paa det gamle „Halmtorv" centraliseres det nye København. Den nye Banegaard vil maaske yderligere trække Tyngdepunktet et Stykke udad. Københavns Forstæder har længst i Størrelse overfløjet den oprindelige gamle By. Deres Præg har ikke fæstnet sig. Ad to store brede Færdselsaarer baner Forretningslivet sig Vej ud i det aabne Land. I nye Sidegader og paa nye Sideveje tumler Byggelysten sig i de forskelligste Eksperimenter. Der bygges ikke længer saa trøstesløse og hæslige Arbejderkvarterer som for blot ti Aar siden. Trangen til Lys og Luft, til Hygge og Velvære gør sig gældende overalt. Men om Fællesstræben i Stil og Anlæg er der sjældent Tale. Alle de nyeste Modestrømninger bydes mod hverandre i løssluppen Konkurrence. Byen vokser under et hastigt og forslugent Stofskifte. Man maa søge ud til den dejlige gamle Frederiksberg Have og til Søndermarken og vende sig indad mod Idyllen for at finde en fredlyst Plet, hvor Tiden og Livet endnu synes at staa stille og give sig Stunder.