ForsideBøgerDansk Portrætgalleri : Fj…ind. Danmarks Hovedstad

Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

År: 1908

Sted: København

Sider: 542

UDK: 515

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 550 Forrige Næste
ABSALONS BRØND. Af Sophus Bauditz. nder det sidste Christiansborg førte i skraa Retning fra den østre Kælderrække — den, der laa under Hovedfløjen — ind under Slotspladsen en smal, lav Tøndehvælving; der var bælgmørkt og blød, fugtig Cirund — man maatte føle sig for med Foden, selv om man havde Lygte med. For Enden af Qangen laa en simpel, halvrund Sten- brystning, og naar Lyset holdtes ind over den, blinkede der et Par Alen nede et lille Vandspejl — det var Absalons Brønd. Saadan kaldtes den af Alle paa Slottet, og saadan man, og Slotsgaarden i det gamle Københavns Slot. var den bleven kaldt bestandig, men ude i Byen var der vel knap en Snes Mennesker, der overhovedet anede dens Eksistens. Veteranerne blandt Slottets Beboere og faste Funktionærer vidste imidlertid adskil- ligt at fortælle om Brønden. Vandstanden i den var omtrent en Snes Fod — „Bunden ligger helt nede i Kridtet", hed det — og Vandet selv var det bedste Vand i hele Køben- havn. I gamle Dage, i Frederik den Sjettes og Christian den Ottendes Tid, da var det ogsaa en Herlighed og en stor Naade for de fornemste Familier i Byen at faa Nøgle til Brønden og at have Lov til at hente Vand fra den, og da kunde der tidt om Morgenen komme en halv Snes kønne Herskabspiger paa een Qang med deres Spande — »ja, det var andre Tider", lød det med et svagt Suk. Men nævnte man »ude i Byen" Rette bar sit Navn efter Byens Grund- lægger, saa trak Folk paa Smilebaandet og mente, at det var dog nok ikke saa vist. Som om der i henved syv Hun- drede Aar skulde have holdt sig en fast, uafbrudt Tradition om Brøndens Oprin- delse, naar Traditionen ikke var ægte! Og selve Forholdene viste jo da ogsaa tydeligt nok, at Traditionen var og maatte være rigtig. Det første, Absa- lon har gjort, da han tænkte paa at bygge sig Borg her paa Holmen, har naturligvis været at sikre sig, at der var fersk Vand; Brønden er bleven gravet, og Ringmuren er rejst uden om den — med store, stærke Sten for at værne Livs- kilden i Ufredstider. Absalons Borg