Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

Industriforeningens Bibliotek København B. - 49 - Pin)' Det 3die Christiansborg (Arkitekt Thorvald Jørgensen), set fra Hjørnet af Købmagergade og Amagertorv. Folketinget i Fløjen mod Ministerialbygningen. Riddersalen i Hjørnet mod Slotskirken. et omløbende Oalleri af 16 korinthiske Søjler med forgyldte Kapitæler, i Frisen over Søj- lerne havde V. Bissen udført Ceres og Bacchustoget i Stuk. Parketgulvet var af Eg og Mahogni, og det kassetterede Loft rigt forgyldt. Foran Riddersalen laa et Værelse, der var smykket med Thorvaldsens Alexanderfrise i Marmor. I en af de bag Riddersalen liggende Spisesale fandtes Freunds Ragnaroksfrise. I Kavalergemakkerne, Trongemakket og Kongens Værelser var Vægmalerier af Eckersberg, J. L. Lund, C. A. Lorentzen, C. D. Gebauer o. fl. Slottet med sine Træbjælkelag, Træskillerum og Uendelighed af Skorstensstræk- ninger ög Røgkanaler var som det tidligere Slot meget brandfarligt, og den 3. Oktober 1884 udbryder der Ild Kl. ca. 4 om Eftermiddagen, og den følgende Morgen er Slottets Hovedfløje fuldstændig nedbrændte (se Pag. 169 Brandvæsenet). Kort efter Branden fremkom Forslag til Genopførelse af Christiansborg som Kongeborg af vor Landsmand Friherre, Architekt Theophilus Hansen i Wien; men Forslaget vandt ikke Bifald. I 1887 udskrives offentlig Konkurrence om Genopfø- relse af Slottet i Forbindelse med en relativ selvstændig Rigs- dagsbygning, der skulde vende med Slotspladsen, men For- slaget naar ikke gennem Rigsdagen, ligesaa lidt som enkelte senere fremkomne Forslag. 1 1903 fremsætter Regeringen et Forslag til Genopførelse af Christiansborg i Anledning af Kong Christian den 9des 40 Aars Jubilæum, og paa Jubilæumsdagen den 15. November 1903 stadfæstedes Loven, der bestemte, at Christiansborg bliver at genopføre med Lokaler til Brug for DANMARKS HOVEDSTAD. C. F. Hansen. Byggede det andet Christiansborg, Domhuset, Frue Kirke. VIII