Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad
År: 1908
Sted: København
Sider: 542
UDK: 515
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 72 -
Under Grevens Fejde har Raadhuset været Vidne til mange voldsomme og stor-
mende Optrin. Vildest gik det til den 20. Juni 1536, da det besindige Parti af Borger-
skabet med Borgmester Halager i Spidsen havde stævnet til Møde for at underhandle om
Byens Overgivelse, som dog maatte synes en viss og given Ting. Men det radikale Parti
under Ambrosius Bogbinder vilde ikke høre Tale om Underkastelse; det kom til et blodigt
Sammenstød, i hvilket ikke mindre end halvandethundrede Borgere mistede Livet, og
„ikke alene Raadhuskælderen, men alle Skarnkister' 'fyldtes med Fængslede og Mistænkte,
og Byen holdt under en Slags Rædselsregimente ud i over 4 Uger endnu.
Den 15de Oktober 1536 var der atter Sammenstimlen paa Raadhuset og Gammel-
torv, hvor Christian III fra et Stillads, der var rejst, sagtens foran Raadhustrappen, holdt
Kong Christian IV.
med en aaben Buegang i inderste Stokværk
Længde foran Vinduerne i 1. Stokværk. Foran
„Bursprog' 'med menige Adel, Borgere
og Bønder. Ved dette Bursprog blev
Katolicismen afskaffet og den lutherske
Lære antaget.
Raadhuset var en høj, svær grund-
muret Bygning, der med sit spidse Tag
og sine takkede Kamgavle ragede højt
op over Byens i Reglen lave og uanselige
Huse. Det er kun denne øverste Del,
man kender af det fra et Kobberstik fra
Slutningen af 1500 Tallet. I 1605 blev
det mere anseligt. Da lod nemlig Chri-
stian IV foretage en Ombygning og en
Udsmykning af det, forandrede de goti-
ske Kamgavle til Renaissancegavle med
svejfede Voluter og anbragte paa hver
af Længdesiderne to lignende Gavl-
spidser samt satte et stort Taarn paa
Nordsiden og et mindre „Karnaptaarn"
paa Sydsiden. Denne — altsaa Faça-
den mod Nytorv — lod han indrette
og med en Altan i hele Bygningens
den aabne Buegang ud mod Torvet løb
der et Stakitværk.
Over Indgansdøren i Taarnet mod Qammeltorv
sin Dronnings Vaabner i Marmor samt under dem en
gende Indskrift i Guld:
Hac domus
lod Christian IV anbringe sit og
aflang sort Marmorsten med føl-
odit
nequitiam
amat
justos
punit
scaelera
conservât
jura
honorat
probos
d. e. Dette Hus hader det Onde, elsker de Retfærdige, straffer Misgærninger, værner Retten,
ærer de Retfærdige.
Samtidig med Raadhusets Ombygning blev Springvandet med det store drevne
Kobberbækken og Figurerne, forestillende Barmhjærtigheden, rejst midt paa Torvet og