Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

- 90 - Parti af Søjlegangen i Raadhushallen. nemført. Det store runde, tindeprydede Taarn over Midten virker stort og festligt. Som Raadhus for en nordtysk Hansestad vilde Byg- ningen være fortræffelig. Der skal her mindes om, at Koch, som dengang var Borgerrepræsentant og hvis fine Kunstnerpersonlighed var en Pryd for sin Stand, selv aabent erkendte, at Nyrops Arbejde langt overgik hans i Originalitet. L. Clausen, der, ligesom Koch, har be- nyttet den gothiske Stil, har smukke Enkelt- heder i den indre Udformning og i Planen, som i det endelige Projekt minder stærkt om Nyrops. Englisch og Kochs Arbejde i fransk Oothik virker, tiltrods for den dygtige Be- handling, for pynteligt til at karakterisere dansk Borgerlighed i det 20de Aarhundrede. Alle de nævnte Projekter staar dog langt tilbage i Qenialitet og Mægtighed for Nyrops Arbejde, ved hvilket er skabt en ny Æra i dansk Bygningskunst. Den 6te Juni 1890 indstiller saa Fællesudvalget med 12 Stemmer (Benzon, Borup, Fussing, Gjødesen, Hammerich, Ipsen, Kayser, Knudsen, Koch, Nielsen, Thomsen og 011- gaard) mod 7 (Abrahamsen, Ette, Hansen, Jensen, Meldahl, Sommerfeldt og Strøm), at man anmoder Arkitekt M. Nyrop om at udarbejde et Projekt for Opførelsen af et nyt Raadhus for København. Mindretallet indstillede, at Programmet ændredes, og at man henvendte sig til en eller flere Arkitekter om at udarbejde nye Projekter. Efter en meget indgaaende Forhandling i Borgerrepræsentationen, 23de Juni, blev det derefter overdraget Fællesudvalget at træde i Forbindelse med Nyrop. KØBENHAVNS RAADHUS. Som enlige, ofte fremmede Fugle og med store Mellemrum har de ægte Talenter vist sig her i Danmark indenfor Bygningskunsten. Begavede Dilettanter blandt Konger, Adel og Gejstlighed har, lige fra den tidlige Middelalder indført fremmede Impulser og ved Hjælp, dels af fremmede, dels af stedlige Kræfter udfoldet større eller mindre Virk- somhed, der har sat sine Spor i vore Kirker, Slotte og borgerlige Bygninger. Nogen national Bygningskunst, som den findes i de store Kulturlande, har Dan- # mark ikke at opvise. En Tradition, der kunde følges af de trofaste, eller brydes af de fremfusende, kan vi ikke tale om. Christian IV’s og hans Bygmestres geniale Forsøg paa at give Renæssancen, saa- ledes som de havde lært den at kende i Holland og Nordtyskland, et ejendommeligt dansk Præg, er kun tildels lykkedes. KRISTIAN VI OPRETTER DEN FØRSTE BANK. ASIATISK KOM- PAGNI STIFTES 1736 - 1732. SÆT STÆVNE EFTER EVNE-