Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse
År: 1916
Forlag: J. D. Qvist & Komp. (Ejnar Levison)
Sted: København
Sider: 120
UDK: 625 1(02)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
99
Fig. 98. Udlæggeren bestaar her af et indre Rør, der sidder
fast i Kranhovedet, og et ydre, der kan forskydes paa det indre,
saaledes at der bliver nogen Indstillelighed. Mellemrummet
mellem de to Rør afvandes gennem Kobberrøret u.
Paa andre Aftapningssteder, f. Eks. hvor Kedelvognene
skal have Vand, hvor Færgerne skal forsynes, ved Folde, Vogn-
vaske osv., anbringes mindre Vandopstandere eller (f. Eks. paa
Perroner) forsænkede Aftapningshaner.
84. Vand til Husholdningsbrug, Kvægvanding osv. maa endnu Vand til
paa mindre Stationer ofte hentes op fra almindelige Gaardbrønde. n^ngsb™g
Findes der Vandværk i Nærheden, har Stationen dog ofte Indlæg m. m.
fra dette. Statsbanernes egne Vandværker er saa godt som altid
anlagte udelukkende med Driftens Formaal for Øje, men leverer
dog i flere Tilfælde ogsaa Vand til Stationens almindelige Forbrug.
1. Anlæg for Lokomotivernes Kulforsyning.
85. Paa de Stationer, hvorfra Lokomotiverne udgaar, er der Kulgaarde.
tilvejebragt særlige Anlæg for Kulforsyningen. Et Kulforsynings- Kulbænke-
anlæg udgøres i Hovedsagen af en Lagerplads for Kullene, en
saakaldet Kulgaard, samt Indretninger til Læsning af Kullene i
Tenderen.
En Kulgaard bestaar simpelthen af en indhegnet Plads,
i Reglen belagt med gamle, overskaarne Sveller. Indhegningen
udførtes tidligere som et ca. 1,3 m højt, solidt Plankeværk af
Træ, op ad hvilket Kulbunken støtter sig. Nu anvendes som