Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse

År: 1916

Forlag: J. D. Qvist & Komp. (Ejnar Levison)

Sted: København

Sider: 120

UDK: 625 1(02)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 136 Forrige Næste
99 Fig. 98. Udlæggeren bestaar her af et indre Rør, der sidder fast i Kranhovedet, og et ydre, der kan forskydes paa det indre, saaledes at der bliver nogen Indstillelighed. Mellemrummet mellem de to Rør afvandes gennem Kobberrøret u. Paa andre Aftapningssteder, f. Eks. hvor Kedelvognene skal have Vand, hvor Færgerne skal forsynes, ved Folde, Vogn- vaske osv., anbringes mindre Vandopstandere eller (f. Eks. paa Perroner) forsænkede Aftapningshaner. 84. Vand til Husholdningsbrug, Kvægvanding osv. maa endnu Vand til paa mindre Stationer ofte hentes op fra almindelige Gaardbrønde. n^ngsb™g Findes der Vandværk i Nærheden, har Stationen dog ofte Indlæg m. m. fra dette. Statsbanernes egne Vandværker er saa godt som altid anlagte udelukkende med Driftens Formaal for Øje, men leverer dog i flere Tilfælde ogsaa Vand til Stationens almindelige Forbrug. 1. Anlæg for Lokomotivernes Kulforsyning. 85. Paa de Stationer, hvorfra Lokomotiverne udgaar, er der Kulgaarde. tilvejebragt særlige Anlæg for Kulforsyningen. Et Kulforsynings- Kulbænke- anlæg udgøres i Hovedsagen af en Lagerplads for Kullene, en saakaldet Kulgaard, samt Indretninger til Læsning af Kullene i Tenderen. En Kulgaard bestaar simpelthen af en indhegnet Plads, i Reglen belagt med gamle, overskaarne Sveller. Indhegningen udførtes tidligere som et ca. 1,3 m højt, solidt Plankeværk af Træ, op ad hvilket Kulbunken støtter sig. Nu anvendes som