Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse

100 ' oftest Kulgaardsindhegninger af Monierplader, anbragte mellem Stolper af gamle Skinner. Paa mindre Kulforsyningsstationer sker Kuludleveringen til- Lokomotiverne med Spande eller Kurve, der i større Antal stilles op paa en ca. 1,5 m høj Kulbænk langs Sporet; fra Kul- bænken kan de da hurtigt tømmes i den paa Sporet holdende Tender. En saadan Kulbænk samt et Stykke af den tilsluttende Kulgaardsindfatning (af Træ) er vist i Fig. 99. Spandene eller Kurvene bæres op ad Trappen til Kulbænken; ofte er der dog ved Kulbænken anbragt en Kulvippe — Fig. 100 — til Opsætning af Kurvene, hvilket letter Arbejdet meget. Kulkraner. 86. Paa de større Kulforsyningsstationer foregaar Kulforsy- ningen ved en Kulkran. Der er da som Regel anlagt Smalspor i Kulgaarden, saaledes at Kullene paa smaa Kulvogne kan køres hen til Kranen, som hejser Vognen op og svinger den hen over Tenderen, hvorefter dens Indhold tømmes ud. Kullene afvejes i Kulvognene, som rummer en Ton. I Fig. 101 er vist en ved Statsbanerne almindelig anvendt Kulkran, der er indrettet saaledes, at Lokomotiverne selv besørger Kulvognenes Ophejsning. Den bestaar af en drejelig Kranstamme ks, som forneden bæres i Lejet l og foroven støttes af et fast Jærnstativ st. Stativet og Lejet hviler paa en i Jorden nedstøbt Betonblok. Stammen bærer foroven et Drejestativ d, med hvilket den er fast forbundet. Fra Drejestativet udgaar en Udlægger u} for Krankæden og en Udlægger u2, som bærer en tung Kontravægt. Udlæg- gernes Topender fastholdes til Drejestativet ved Trækbaandet t. Udlæggeren u{ bærer Kædetromlen ht, som gennem et Snekkehjul og en Snekke drejes rundt, naar Kædeskiven Sj