Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse

År: 1916

Forlag: J. D. Qvist & Komp. (Ejnar Levison)

Sted: København

Sider: 120

UDK: 625 1(02)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 136 Forrige Næste
102 drejes ved Hjælp af den nedhængende, endeløse Kæde k. Kædetromlen tjener dog ikke til Løftning af Kulvognene, men kun til Regulering af Krankædens Længde. Snekkehjulet og Snekken er selvspærrende, d. v. s. et Træk i Krankæden er paa Grund af Friktionen ikke i Stand til at drive Snekken rundt. Fra Kædetromlen ht er Krankæden ført over en paa Udlæggerens Topende siddende Kædeskive, derfra ned i en Sløjfe og op igen over den anden Kædeskive paa Udlæggerens Topende. Den nedhængende Sløjfe bærer den løse Kædeskive, til hvilken Krankrogen er fæstet. Fra den øverste Kædeskive paa Udlæggeren er Kæden ført over Kædeskiven s2 paa Drejestativet, ned gennem den hule Kranstamme og hen over to til Kulsporet fæstede Kædeskiver s;t og s4, som er anbragt i en indbyrdes Afstand af 15—20 m. Enden af Kæden fæstes ved en Bøjle b til Tenderens eller Lokomotivets Trækkrog. Anbringes nu Kulvognen i Kran- krogen, og lader man Lokomotivet køre frem, vil Kulvognen gaa til Vejrs. Kædens Længde er afpasset saaledes, at Kul- vognen er kommet op i den rette Højde, samtidig med at Tenderen er naaet lige ud for Kranen; Kulvognen svinges da ind over Tenderens Midte, hvor Tømningen foregaar ved Aab- ning af to Bundlemme. Det paa Udlæggeren ux anbragte Klokkeværk kl ringer, naar Kulvognen er hejset til Vejrs, hvorved Lokomotivføreren averteres om at standse Lokomotivet. m. Fyrgrave. Askekasser. Eftersynsgruber. AskSekasse°rg 87‘ Da Askekassen Paa et Lokomotiv er anbragt mellem Hjulene, kan den kun have Klapper i For- og Bagvæggen, og Askerummet kan derfor ikke udrages fra Siderne, men maa tømmes inde fra Sporet. Hvor Baneoverbygningen har den sædvanlige Form, lader dette sig vanskeligt gøre, da der mangler en passende fri Arbejdshøjde under Kedlen. Hvor Udrensningen skal finde Sted, er der derfor bygget særlige Arbejdsgruber, der er forsænkede i Sporet, saaledes at Lokomotiverne bliver til- gængelige fra neden. Disse saakaldte Fyrgrave har i de senere Aar faaet forøget Betydning, idet de nyere Lokomotivtyper ofte har de arbejdende Dele anbragte mellem Hjulene og altsaa maa tilses indefra.