Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse

103 Fyrgravene har deres naturlige Plads i Remisebygnin- gerne, hvor Lokomotiverne skal efterses, medens de henstaar i Hvile. Ofte findes de desuden som udvendige Fyrgrave i Remisernes Adgangsspor. Lokomotivernes Askekasser kan da tømmes uden- for Bygningen, og Arbejdet ved den senere Udkørsel af Affaldet derved undgaas. Ved de udvendige Fyrgrave er der ofte anbragt Vandkraner, for at Lokomotiverne kan tage Vand, samtidigt med at Askekassen udrages. Ved de indvendige Fyrgrave er der som Regel anbragt forsænkede Udvaskningshaner, der bruges som Skyllehaner under Lokomotivkedlernes Udvaskning. Den udskuffede Aske henlægges i aabne Samlekasser, Askekasser, ved Remiserne. Disse opføres ofte ved de ydre Fig. 102. Nyere Fyrgrav. Fyrgrave, hvor saadanne forefindes, da Udrensningen jo navnlig vil foregaa her. Lokomotiver, der holder over Gruberne, kan da ogsaa udkaste eller udrense Fyret umiddelbart til Samle- kasserne. For Kedlens Skyld bør Fyrets Udrensning dog fore- tages i Remiserne. 88. Fig. 102 viser en Fyrgrav med de to Langsider (l), Udførelsen, hvorpaa Skinnerne hviler, og to Endevægge med simple Ned- gangstrapper (t). Ved en ældre Form (Fig. 103), der endnu er den mest almindelige, er Bunden dannet som en flad Rende med Fald i Længderet- ningen til et Nedløb (b) ved Midten eller et Stykke fra denne. Den nyere Type, der er afbildet i Fig. 102, har opadhvælvet Bund med Tværfald til to Rendestene, der fører til en fælles Nedløbsbrønd (b). De løse Fig. 103. Ældre Fyrgrav. Tværsnit. Askemasser, der ofte henligger paa Grubebunden, vil ved denne Ordning mindre let skylles med til Nedløbet, og Bunden kan