Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse

26 Ved centralbetjente Sporskifter udelades den faste Mel- lemstang mellem Tungerne, der da staar i Forbindelse med hinanden gennem den Sikringsdel, hvorfra de bevæges. Den nærmere Beskrivelse af dennes Indretning og Virkemaade skal ikke gives her. Et Sporskiftes Aflaasning i en bestemt Stilling sker simplest ved Bolt og Hængelaas. Bolten (b paa Plan I) findes omtrent ved Spidsen af den paagældende Tunge og er ført ud gennem en Aabning i Sideskinnen. Hængelaasen hæftes gen- nem et Hul i Bolten paa Sporskiftets Yderside. Bolten kan da ikke trækkes ud, og Sporskiftet altsaa ikke omstilles. Boltaflaas- ningen er paa Plan I vist i et særligt Tværsnit i større Maale- stokforhold end den øvrige Del af Tegningen. En sikrere Aflaasning end ved den almindelige Laasebolt, der altid tillader nogen Bevægelse af Tungen, opnaas ved den Fig. 21. Stockfleths Sporskiftelaas. Entungede Sporskifter. saakaldte „stockflethske“ Laas — se Fig. 21 —, hvor den om Hængselet a drejelige Stang • b med sit Hoved h fastholder Tungen T til Sidfeskinnen. I denne Stilling kan Laasestangen b fastholdes ved en gennem Bøjlen c anbragt Hængelaas. I om- lagt Stilling, Tungen fri, kan Stangen fastholdes gennem Bøjlen d. En videreført Aflaasning sker ved Centralaflaasningsan- lægene, der dog ikke skal omtales her. 17. Som foran anført har det almindelige Sporskifte to Tunger. Der er dog ogsaa bygget entungede Skifter, som finder passende Anvendelse under simplere Forhold. I Fig. 22 er der afbildet et saadant, som forekommer sine Steder i Statsbanernes Spor, navnlig i Havnespor. T er den bevægelige Tunge; i Sporskif- tets anden Side findes istedetfor Tungen en fast, kort Spids (S) i Fortsættelsen af den paagældende Mellemstræng. I tilliggende Stilling virker Tungen paa sædvanlig Maade som Køreskinne,