Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse

51 vandret paa et længere Stykke, men Strækninger med Stigning og Fald veksler hyppigt indbyrdes og med vandrette Strækninger. Hvor to Strækninger med forskellig Stigning eller Fald støder sammen, opstaar et saakaldet Knækpunkt i Banens Længde- profil, og i disse Knækpunkter opstilles ud til Siden for Sporet en Faldviser. En saadan Faldviser er afbildet i Fig. 50. Den er af Støbejærn og bestaar af en lodret Søjle, som foroven er forsynet med en Arm til hver Side. Armen til højre angiver Faldforholdet paa Banestrækningen foran Iagttageren. Falder Banen, peger Armen skraat nedad, stiger den, peger Armen Fig. 50. Faldviser (Mlstk 1 : 40). skraat opad; er endelig Banen vandret, er Armen ligeledes vandret. Paa Armen er paamalet Tal, som angiver Stigningen eller Faldet i Promille; at Banen f. Eks. falder lO°/oo vil sige, at den falder 10 m for hver 1000 m Længde. Tidligere an- gaves Faldet i Brøkform, som f. Eks. 1:100, 1:200 o. s. v., hvilket betyder et Fald af 1 m paa henholdsvis 100 m, 200 m o. s. v. Den største Stigning, Statsbanerne benytter paa fri Bane (Havnebaner undtagne) er 1:80 eller 12,5 %o. Paa Hoved- baner er Stigningen dog højst 1:100 eller 10 %. 44. Sportavler tjener til at angive Banens Kurveforhold og Sportavler, anbringes ud til Siden for Sporet i Banens saakaldte Tangent- punkter, d. v. s. paa Steder, hvor den gaar over fra at ligge i 4*