Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse

År: 1916

Forlag: J. D. Qvist & Komp. (Ejnar Levison)

Sted: København

Sider: 120

UDK: 625 1(02)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 136 Forrige Næste
56 Frispor- mærker. b. Rangeranlæg og Depotsporanlæg for Ordning af Togene og midlertidig Hensætning af Vogne i Forbindelse med Vognvaskepladser, Forvarmnings- anlæg, elektriske Ladesteder, Støvsugningsanlæg, Eftersynsgruber m. v. c. Værstedsanlæg til Eftersyn og Udbedring af Loko- motiver og Vogne med tilhørende Sporanlæg, Drejeskiver, Skydebroer osv., Materialoplag osv. d. Materialforsyningsanlæg som Lagerpladser for Spor- materiel, Ballastgrave osv. Mindre Stationer har kun de simpleste Trafikanlæg. En nærmere Beskrivelse af Banegaardsanlægene skal ikke gives her. I det følgende skal der derimod omtales for- skellige Bygværker m. m., som indgaar i disse Anlæg som særligt Banegaardsudstyr, dels som Bestanddele i Sporet og som Tilbehør til Overbygningen, dels som særlige Drifts- eller Trafikanlæg. a. Frispormærker. 50. Hvor to Spor slutter til eller krydser hinanden, vil de gensidigt begrænse hinandens frie Længde. Vogne, der hen- staar paa det ene Spor, vil spærre for Bevægelserne paa Nabo- sporet. For Rangering og Togkørsel har det stor Betydning at kende de Grænsepunkter, indenfor hvilke Spo- rene frit kan benyttes. Disse er derfor angivne ved faste Mærker, de saa- kaldte Frispormærker. Ved et Spors Fig. 56. Frispormærke af Træ. frie Længde forstaar man Afstanden mellem Frisporgrænserne. Statsbanernes Frispormærker er af to Typer. Den ældste og mest udbredte er afbildet i Fig. 56. Mærket bestaar af en Fig. 57. Spor med Frispormærke af Træ. lav, aflang, rød- og hvidmalet Træklods, der anbringes mellem de to Spor med Længderetningen paatværs eller paalangs af