Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse
År: 1916
Forlag: J. D. Qvist & Komp. (Ejnar Levison)
Sted: København
Sider: 120
UDK: 625 1(02)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
Frispor-
mærker.
b. Rangeranlæg og Depotsporanlæg for Ordning af
Togene og midlertidig Hensætning af Vogne i
Forbindelse med Vognvaskepladser, Forvarmnings-
anlæg, elektriske Ladesteder, Støvsugningsanlæg,
Eftersynsgruber m. v.
c. Værstedsanlæg til Eftersyn og Udbedring af Loko-
motiver og Vogne med tilhørende Sporanlæg,
Drejeskiver, Skydebroer osv., Materialoplag osv.
d. Materialforsyningsanlæg som Lagerpladser for Spor-
materiel, Ballastgrave osv.
Mindre Stationer har kun de simpleste Trafikanlæg.
En nærmere Beskrivelse af Banegaardsanlægene skal
ikke gives her. I det følgende skal der derimod omtales for-
skellige Bygværker m. m., som indgaar i disse Anlæg som
særligt Banegaardsudstyr, dels som Bestanddele i Sporet og
som Tilbehør til Overbygningen, dels som særlige Drifts- eller
Trafikanlæg.
a. Frispormærker.
50. Hvor to Spor slutter til eller krydser hinanden, vil de
gensidigt begrænse hinandens frie Længde. Vogne, der hen-
staar paa det ene Spor, vil spærre for Bevægelserne paa Nabo-
sporet. For Rangering og Togkørsel
har det stor Betydning at kende de
Grænsepunkter, indenfor hvilke Spo-
rene frit kan benyttes. Disse er derfor
angivne ved faste Mærker, de saa-
kaldte Frispormærker. Ved et Spors
Fig. 56. Frispormærke af Træ.
frie Længde forstaar man Afstanden mellem Frisporgrænserne.
Statsbanernes Frispormærker er af to Typer. Den ældste
og mest udbredte er afbildet i Fig. 56. Mærket bestaar af en
Fig. 57. Spor med Frispormærke af Træ.
lav, aflang, rød- og hvidmalet Træklods, der anbringes mellem
de to Spor med Længderetningen paatværs eller paalangs af