Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse

År: 1916

Forlag: J. D. Qvist & Komp. (Ejnar Levison)

Sted: København

Sider: 120

UDK: 625 1(02)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 136 Forrige Næste
Drejeskivebroen har Rækværker ud imod Gruben. Indenfor Rækværkerne er der netop saa megen Plads, at en Mand kan staa ved Siden af Lokomotivet. Løbehjulene (Z) ruller paa Kransskinnen (kr), der er samlet af cirkelbøjede Skinner af det almindelige Vignolesprofil (32 kg Typen). Hjulene naar op over Gangpladerne og dækkes her af Hjulkasserne (k). I Fig. 70 forneden er Pladedækket over et af Hjulene tænkt fjærnet. Hjulene støtter Dragerenderne, men skal kun i uvæsentlig Grad bære med under Drejningen. Drejetappen er da lejret saa højt, at der kommer et mindre Spillerum mellem Løbehjulene og Kransskinnen. Gangen bliver derved lettere, men Drejeskiven „slaar“ naar et Lokomotiv kører over den. Da Slagene i Længden virker skadeligt, maa Overhøjden ikke overdrives. Naar Maskinen holder nøjagtigt over Midten, skal Løbehjulene netop røre Kransskinnen. Ind- stillingen kan rettes, ved Efterskruning af Hængeboltene. Drejeskiven aflaases i Stillingerne til de forskellige Spor, da en uaflaaset Drejeskive kan omstilles ved et Sidetryk fra et indkørende Lokomotiv. Aflaasningen staar ved Skudriglerne (r), der griber ind i Aflaasningsvinklerne (y). Riglerne bevæges fra Haandstangen (h) gennem Stangforbindelserne (/), der delvis er synlige i Fig. 70. Aflaasningsvinklerne anbringes paa Grubens Indfatning mellem Skinnestrængene for de paagældende' Spor. Bevægelsen foregaar nu ofte ved Elektricitet. Dette er forudsat i Fig. 70 og 71. En elektrisk Slæber (sZ) løber paa Kransskinnen med et enkelt Drivhjul (dv), der drives fra en Motor i Vognkassen. Slæberen er forbundet med Drejeskiven ved en bevægelig Kobling, der tillige holder Vognen oprejst. Vognkassen har fortil en overhængende Tyngde, der finder sin Modvægt i Drejeskivens Masse. Denne Ordning har til Følge, at Drejeskiven kan vippe og krænge, uden at Drivhjulet aflastes. Den elektriske Strøm tilføres som Regel ved Luftledninger (ej, der føres ind ved en paa en Galge (g) anbragt Drejekontakt (dk i Fig. 71) med indvendige Slæbekontakter. Galgen støttes ved Barduner (bu). Tidligere har man dog ogsaa anvendt underjordisk Strømtilførsel med Slæbekontakter anbragt paa Kongestolen, men Jordledningernes Vedligeholdelse har vist sig saa besværlig og bekostelig, at den anden Ordning foretrækkes ved Nyanlæg. Fra Drejekontakten i Fig. 71 føres Ledningerne ned langs Galgens Sider og videre under Gangpladerne i