Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse
År: 1916
Forlag: J. D. Qvist & Komp. (Ejnar Levison)
Sted: København
Sider: 120
UDK: 625 1(02)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
70
Udhængene, den ene til Igangsætteren (ig), der er anbragt paa
Rækværket, den anden til Motoren. Igangsætteren staar endelig
i Ledningsforbindelse med Motoren. I Fig. 70 og 71 er Led-
ningerne delvis synlige; i Fig. 70 er Kontaktgalgens Anbringelse
kun antydet.
Hvor elektrisk Drivkraft ikke er forhaanden eller ikke
ønskes anvendt, bevæges Drejeskiven ved Skydebomme af
Tømmer, der anbringes i faste Bomholdere (bh) paa Dreje-
skivens Udhæng.
Drejeskivegruben har Cirkelform. Bunden skraaner
stærkt indefter og har Fald mod en Nedløbsbrønd i Nærheden
af Midten. Ofte udføres den af Beton som forudsat i Figuren.
I de senere Aar har man i Bunden bygget en forsænket
Arbejdsgrube (gr) til Brug ved Eftersyn og Maling af Hoved-
dragernes Indersider og de mellemliggende Tværforbindelser.
Kransskinnen lægges paa en Betonstøbning — Ringmuren (rm) —
der tillige danner Fundament for en Støbejærns Grubeindfat-
ning (i). Kongestolen bæres af et støbt Fundament.
Statsbaner- 60. 17 m Drejeskiver (1903) finder endnu hyppigt Anvendelse
Lokomotfv- f°r mindre Lokomotiver. De er byggede som den 20 m, for
drejeskiver, hvilken de har været Forbillede. Som Regel har de dog ikke
Skydebom, men Drejeskiven bevæges ved et Drejespil, hvis
Indretning ses af Fig. 72. Haandsvinget h drejer gennem en
omstillelig Tandhjulsudveksling den lodrette Aksel a med Tand-
hjulet b, der er i Indgriben med den faste Tandkrans (tk) paa
Grubeindfatningen (i). Omstillingen sker ved to Udrykkere (u),
hvis to Stillinger svarer til Drejeskivens to Omløbsretninger.
Paa nogle Stationer findes desuden Drejeskiver med
Længderne 14 m, 12,8 m (32' eng.) ogllm (36' eng.). Det
er ældre Typer med simplere Bygning. Løbehjulene skal saa-
ledes her bære en væsentlig Del af Vægten, og ved den mindste
Type kan Bæretappen endog mangle, saaledes at der blot findes
en Styretap ved Midten. Drejespillet — naar et saadant findes
— har desuden ingen Omstiller og paavirker blot et af Løbe-
hjulene, der da som et Drivhjul trækker Drejeskiven rundt.
^skivernes Vogndrejeskivernes Anvendelse fremgaar tydeligst af nogle
Anvendelse. Eksempler. Fig. 73 viser nogle Drejeskiveforbindelser paa Frede-
riksberg Station. Drejeskiven dr{ forbinder Sporene a, b, c og d
paa Læssepladsen med hverandre. Nogle af Sporene er for-
bundne ved Sporskifter; men til Anlæg af en almindelig Sporvifte