Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse

År: 1916

Forlag: J. D. Qvist & Komp. (Ejnar Levison)

Sted: København

Sider: 120

UDK: 625 1(02)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 136 Forrige Næste
79 undertiden forbundne med Hovedbygningen ved en Bagagetunnel under Sporene; Tunnelen forbindes med Perronerne ved Bagage- elevatorer, i hvilke Perronvognene kan køre ind. f. Ramper og Folde. Læssebroer. 67. Ved Ind- og Udlæsning af Vognladningsgods vil det ofte Ramper, være en Fordel, om Arbejdet kan foregaa fra en Platform, der paa det nærmeste ligger i Jævnhøjde med Vognbunden. Ved Stationernes Læssespor er der derfor hyppigt opført saakaldte Læsseramper, bestaaende af en i Hovedsagen vandret Platform, der vender ud imod Sporet, og en passende Adgangsrampe som Forbindelse til Læssevejen. Hvor Forsendelser af Kvæg, Køre- tøjer og lignende fremkommer i større Omfang, er saadanne Lasse vej Fig 85. Læsseplads med kombineret Side- og Enderampe. Anlæg uundværlige. Ramperne lægges alt efter deres Bestem- melse paa Siden af det paagældende Spor eller for Enden af dette, og man skelner under Hensyn hertil mellem Sideramper og Enderamper — jfr. Fig. <84. De bruges dog ogsaa sammen- byggede som kombinerede Side- og Enderamper — jfr. Fig. 85, en Type, der ofte kan anvendes med Fordel. Da Sideramperne væsentlig benyttes til Ind- og Udladning af Kvæg, benævnes de ofte Kvægramper, medens Enderamperne, som hovedsagelig tjener til Ind- og Udladning af Vogne, ofte kaldes Vognramper. Ramperne bygges som Regel af Jord med en lodret Ind- fatning ud mod Sporet. Fig. 86 viser Tværsnit af en Siderampe ; i Baggrunden ses en Svinefold (se herom i 68). Højden af