Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse
År: 1916
Forlag: J. D. Qvist & Komp. (Ejnar Levison)
Sted: København
Sider: 120
UDK: 625 1(02)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
79
undertiden forbundne med Hovedbygningen ved en Bagagetunnel
under Sporene; Tunnelen forbindes med Perronerne ved Bagage-
elevatorer, i hvilke Perronvognene kan køre ind.
f. Ramper og Folde. Læssebroer.
67. Ved Ind- og Udlæsning af Vognladningsgods vil det ofte Ramper,
være en Fordel, om Arbejdet kan foregaa fra en Platform, der
paa det nærmeste ligger i Jævnhøjde med Vognbunden. Ved
Stationernes Læssespor er der derfor hyppigt opført saakaldte
Læsseramper, bestaaende af en i Hovedsagen vandret Platform,
der vender ud imod Sporet, og en passende Adgangsrampe som
Forbindelse til Læssevejen. Hvor Forsendelser af Kvæg, Køre-
tøjer og lignende fremkommer i større Omfang, er saadanne
Lasse vej
Fig 85. Læsseplads med kombineret Side- og Enderampe.
Anlæg uundværlige. Ramperne lægges alt efter deres Bestem-
melse paa Siden af det paagældende Spor eller for Enden af
dette, og man skelner under Hensyn hertil mellem Sideramper
og Enderamper — jfr. Fig. <84. De bruges dog ogsaa sammen-
byggede som kombinerede Side- og Enderamper — jfr. Fig. 85,
en Type, der ofte kan anvendes med Fordel. Da Sideramperne
væsentlig benyttes til Ind- og Udladning af Kvæg, benævnes de
ofte Kvægramper, medens Enderamperne, som hovedsagelig tjener
til Ind- og Udladning af Vogne, ofte kaldes Vognramper.
Ramperne bygges som Regel af Jord med en lodret Ind-
fatning ud mod Sporet. Fig. 86 viser Tværsnit af en Siderampe ;
i Baggrunden ses en Svinefold (se herom i 68). Højden af