Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse
År: 1916
Forlag: J. D. Qvist & Komp. (Ejnar Levison)
Sted: København
Sider: 120
UDK: 625 1(02)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
86
ningsspillet — er ophængt i et fælles Bærestativ (d), der hviler
paa en Drejetap øverst paa Kranstammen og saaledes er dreje-
ligt omkring denne. Stativet bestaar af to Sidestykker, der er
samlede ved Forbindelsesstykker foroven og forneden. I Tvær-
stykket foroven findes Toplejet, medens det nedre Bundstykke
omslutter Kranstammen og styres af denne. Udlæggeren u er
en skraatstillet Bom af Træ eller Smedejærn, der forneden er
fæstet til Stativet ved en Bolteforbindelse og foroven fastholdt
ved Trækbaandet t. Ved Udlæggerens Fodpunkt findes en
Rulle (q), der støtter mod en afrettet Rullebane paa Fodkrydsets
Nav og bevæger sig paa denne, naar Kranen svinges.
Ophejsningsspillet er, som nævnt, anbragt paa Bære-
stativet. Det sammensættes af Tromleakslen med Kædetromlen (h),
Haandsvingsakslen (l) med Haandsvingene, og Mellemakslen (o),
der er i Tandhjulsforbindelse med de andre Akler. Haandsvings-
akslen kan sideforskydes. I en af sine Stillinger er den i Ind-
griben med Mellemakslen og kun gennem denne med Tromle-
akslen, i en anden er denne Forbindelse udrykket og Haand-
svingsakslen i umiddelbar Tandhjulsforbindelse med Tromleakslen.
I første Tilfælde gaar Ophejsningen langsommere, og der kan da
løftes sværere Byrder. I andet Tilfælde løber Tromlen hurtigere
rundt, men Spillets Betjening kræver forholdsvis mere Kraft, og
Byrderne kan derfor ikke være saa tunge. — Spillet er forsynet
med Spærhjul og Spærhage, der skal hindre, at Byrden styrter
ned, naar Haandsvingene slippes e. 1. Der findes desuden en
Baandbremse til Brug ved Nedfiringen. Da Haandsvingene let
kunde volde Ulykker ved at snurre rundt, naar Spillet løber
tomt, kan deres Aksel rykkes helt ud af Forbindelse med de
andre Aksler, saaledes at Svingene staar stille, medens Byrden
sænkes.
Ophejsningskæden er ved sin ene Ende fæstet til Kran-
udlæggerens Toppunkt. Den bærer her i den nedhængende
Løkke n-m Kædeskiven i, hvori Krankrogen er anbragt.
Kædeparten m er ført op over Kædeskiven f paa Kranud-
udlæggeren og videre henover de paa Trækbaandet (tj anbragte
Bæreruller til Kædetromlen h, hvorpaa den anden Kædeende
er fastgjort. Godset ophænges i Krankrogen. Naar Tromlen
drejes rundt, saaledes at Kæden vikles paa, bliver Byrden løftet,
naar Kædetromlen afvikles, bliver Byrden sænket. — Da de to
Kædeparter n og m hver bærer sin Halvdel af Godsets Vægt,