Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse

■.. ■■■ 95 k. Vandforsyningsanlæg. 82. Paa Stationer, hvor Lokomotiverne — og Færgerne — Vandværker, skal kunne tage Vand, har Statsbanerne ofte anlagt deres egne beholdere Vandværker. Flere Steder tages Vandet dog fra private Vand- værker. I begge Tilfælde har Stationerne deres egen højtlig- gende Samlebeholder; ved Tenderfyldningen er Vandsluget nem- lig saa stort og pludseligt, at der kun undtagelsesvis kan tappes umiddelbart fra et almindeligt Vandværks Ledninger. Hvor Statsbanerne har eget Vandværk, tages Vandet fra gravede Brønde, fra Søer, Aaløb eller Kildevæld, og da det kun und- tagelsesvis er muligt at lade Vandet løbe op i Samlebeholderen ved naturligt Tryk, er der som Regel til disse Anlæg knyttet særlige Pumpestationer. Til at drive Pumperne benyttes Haand- kraft, Vindkraft, Elektricitet eller Dampkraft, det sidste under- tiden i Form af saakaldte Pulsometre, d. v. s. Vandløftnings- apparater, der, anbragte i selve Brønden, paavirkes af Damptryk, direkte tilledet fra et Lokomotiv. Selv hvor Vindkraft, Damp- kraft eller Elektricitet anvendes, findes dog ofte anbragt en Reservepumpe for Haandkraft. Samlebeholderen, der gærne kaldes Vandbeholderen eller Cisternen, er almindeligvis anbragt i et fritstaaende eller f. Eks. med Lokomotivremisen sammenbygget Vandtaarn. Tilløbsled- ledningen indmunder foroven, og i passende Højde under Be- holderens Overkant findes der et Overfaldsrør, der skal fore- bygge, at Beholderen løber over ved for stor Tilførsel. Desuden har Tilløbsledningen ofte en selvvirkende Afspærringshane, der lukkes ved en Svømmer, naar Vandspejlet er steget til en vis Grænse. For at Vandet ikke skal fryse om Vinteren, er der gærne i Taarnene opstillet en Forvarmer, hvori der kan fyres i Frostvejr. Vand indeholder ofte Stoffer, som ved Fordampningen i Lokomotivkedlen afsætter sig som Kedelsten; er saadanne Stoffer til Stede i større Mængde, er Vandet i raa Tilstand uskikket til Lokomotivbrug og maa først passere et Renseanlæg. Tilførslen sker da til en mindre Raavandsbeholder, hvorfra Vandet gennem forskellige Rensebeholdere naar til Beholderen for renset Vand, der er den egentlige Samlebeholder. Det har hyppigt Betydning, at man udefra kan aflæse Vandstanden i Samlebeholderen. Paa Taarnene er der derfor