Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse

94 indretningen ikke indtegnet. Ved Vægten uden Skinneafbrydelse (Fig. 96) er q de særlige Vejeskinner. Af Figuren fremgaar desuden Indretningen af den bevægelige Understøtning (u). Denne bæres af Bærebjælken h, der kan vugge om Lejet k og ved Kæde- eller Tandtrækket m indstilles ved Hjælp af Haand- svinget n. Sporets Køreskinner hviler paa Vægtgrubens Sidemure. Vejeindretningen er formet som en Bismer, altsaa som en uligearmet Vægtstang, hvor Vægtlasten bestemmes ved et Skydelod. Som det ses af Fig. 95 og 96, staar Tværbjælken (b) ved Hængestangen i i Forbindelse med den korte Vægtarm, medens Skydeloddet er anbragt paa den lange Arm. I Fig. 95 og 96 er d Skydeloddet; e er nogle fastspændte Modvægte, der indstilles ved Justeringen. Da Afvejningen bliver unøjagtig, hvis Vognen ikke bæres udelukkende af Vægtbroen, er det nødvendigt, at Vægten løftes til rigtig Højde inden Vægtlasten bestemmes. For at udelukke Fejl ved Skødesløshed er der derfor ved nyere Vægte under- tiden anbragt et Fuldføringsspærre i Forbindelse med Aflast- ningsspillet. Bismerarmen kan da kun frigives, naar Vægtbroen staar i sin højeste Stilling. For at Fejlaflæsning kan undgaas, har nyere Brovægte Billetstempel i Skydeloddet, saaledes at Vejeresultatet umiddelbart kan stemples i de billetformede Vejesedler. Den lange Vægtarm har da Kærvmærker for Skydeloddets Stilling ved hvert fulde 1000 kg.s Vægt, og Loddet kan indklinkes i disse og flyttes kun fra Mærke til Mærke. Den finere Afvejning foretages ved to eller tre Stangskydere i Vægtloddet, idet Tyngdepunktet i dette flyttes noget ved Skydernes Indstilling. Den første Skyder har Kærvmærker for hvert 100 kg, den anden, eller de to andre, for Tierne og Enerne. Saavel Vægtstangen som Skyderne bærer paa Undersiden Taltyper, svarende til de paa- gældende Kærvmærker, og paa passende Steder i Loddet er der to Spalter, hvori Billetten kan stikkes ind, saaledes at Vejeresultatet kan afstempies ved Tryk paa et særligt Haandtag. Billetterne har tre Rubrikker i Række under hinanden, en for Brutto-, en for Tara- og en for Nettovægten, og af Vægtloddets to Spalter — der er forsatte lidt fra hinanden — benyttes den ene eller den anden, eftersom Resultatet ska! staa i Brutto- eller Tararubrikken. Nettovægten findes ved Udregning. Er Vognen ikke vejet i tom Tilstand, benyttes den paamalede Angivelse af Vognens Taravægt.