Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

88 Klædedragtens Farve og Form. tigelse, der foranlediger stærk Sved, kunne de ikke anbefales til Under- beklædning, særlig ikke de linnede, der hurtigt gennemblødes og da, idet Vandet fordamper meget hastigt, fremkalde en betydelig Afkøling, som bliver end mere generende, fordi det vaade Tøj lægger sig fast ind til Huden. Til Undertøj bør man derfor under alle Forhold be- nytte uldent eller dog halvuldent Stof, maaske lidt tykkere og tættere vævet i Kulden end i Varmen; til Ydertøj derimod egner Bomulden sig fortrinligt om Sommeren og i Troperne, medens man i Norden og om Vinteren bedst bærer tykke uldne Klæder i flere Lag over hverandre, hvilke jo, naar Kulden er meget stærk, endyderligere kunne suppleres med Pelsværk. En væsenlig Indflydelse paa Klædningsstoffernes Evne til at op- tage Varme har deres Farve; dog gør denne Indflydelse sig kun gældende overfor de lysende Varmestraaler, d. v. s. saadanne, som udgaa fra lysende Legemer, f. Eks. Solen og enhver Flammeild. Forsøg, foretagne med forskelligfarvet Shirting, have vjist, at Hvidt opsuger dem mindst, Sort mest — omtrent dobbelt saa stærkt som Hvidt —; nær til Hvidt kommer blegt Svovlgult, nær til Sort Lyse- blaat, medens Lysegrønt; Mørkegrønt og Tyrkiskrødt bevæge sig midt imellem dem. Stoffet selv spiller i denne Henseende næsten slet ingen Rolle: forskellige Tøjer af samme' Farye staa omtrent lige. Gælder det altsaa om at beskytte sig imod brændende Solhede, væl- ger man med Fordel en Dragt af hvid eller lys Farve — iøvrigt en Erkendelse, som Mennesket forlængst er kommet til ad Erfaringens Vej. Ikke mindre Betydning end de hidtil fremdragne Punkter har Klædedragtens Form; thi lige saa vist som man maa tage ethvert Hensyn til dens egenlige Bestemmelse, nemlig at hjælpe den menne- skelige Organisme i dens Kamp mod Vejrets Luner, maa man sørge for, at den ikke lægger nogensomhelst Hindring i Vejen for de enkelte Organers Frihed og Bevægelighed. At man tillige ønsker at tilfredsstille Skønhedssansen er ikke mere end billigt, og i Virkelig- heden behøver det nyttige aldrig at komme i Strid med det behage- lige; men at der ikke gives et eneste Tilfælde, som kan retfærdiggøre et ensidigt Hensyn til Udseendet, maa være indlysende. Desværre ser i denne Henseende det civiliserede Menneske saavel i Theori som i Praksis endnu meget uklart paa Forholdene; enhver, selv den for- standigste bøjer sig, om end maaske kun modvilligt, med Lydig- hed for Moden, der udøver sit Herredømme med hensynsløs Foragt for baade hygiejniske og æsthetiske Love. Og Udsigten til, at man