Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Forfatter: H. SCHLESINGER

År: 1895

Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 407

UDK: 613

OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN

MED FORTALE OG TILLÆG,

INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,

AF Dr. med. J. CARLSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 424 Forrige Næste
Valg af Beklædningsstoffer. 87 deres Elasticitet, saa at de ikke lægge sig fast til Huden. I alle disse Henseender staar Uld tøj et over Bomuld og Lærred; vel er det mere tilbøjeligt end disse til at opsuge Fugtighed fra Luften; men dels la- der det den optagne Fugtighed fordampe meget langsommere end de sidstnævnte Stoffer, dels kan det rumme en større Vandmængde uden at mættes; endvidere blive dets Porer til Gavn for Ventilationen ingen Sinde helt tillukkede af det optagne Vand, og endelig bevare dets Traade under alle Forhold deres Elasticitet uforandret, medens Bom- ulds-, Lærreds- og Silketraadene næsten fuldstændig miste denne, naar de blive fugtige, samtidigt med at de paagældende Stoffer hurtigt gøres uigennemtrængelige for Luften. Uagtet saaledes Uldtøjet besidder væsenlige Fortrin, maa det ikke glemmes, at Bomulds- og Lærredsstofferne, dels ved deres ringere Til- bøjelighed til at opsuge Fugtighed, og dels netop fordi de hurtigere lade clet optagne Vand fordampe og hurtigere mættes med Vædske, i mange Tilfælde yde visse Fordele. (I sidstnævnte Henseende har iøv- rigt Vævningen en stor Indflydelse, idet de aabne Stoffer holde mere Vand tilbage end de tætvævede). Det er derfor urigtigt, hvadenten det sker i god Tro eller fra et egennyttigt Forretningssynspunkt, helt at for- kaste de vegetabilske Beklædningsstoffer, om man end ubetinget maa give Prisen til de dyriske, navnlig Uldstofferne, som man jo desuden ikke kan frakende deres nære Slægtskab med de varmblodige Skab- ningers naturlige Beklædning. Til Underbeklædning egne sig bedst de løst vævede eller strikkede (Trikot-) Stoffer; de maa være lette at vadske, for at man ret ofte kan skifte. Til Yderbeklædning ere de tættere Stoffer de heldigste, fordi de ere de varigste og bedst holde Støv og Snavs ude. Brugt som Undértøj fremkalder Ulden ikke sjældent Kløe, ja endog Udslet, hos Personer med fin, følsom Hud; men dette plejer gerne at fortage sig ved Vanen, og det kan ogsaa hyppigt ligge i fejl Be- handling, idet Uldtøj, naar det vadskes i hedt Vand, kryber ind, filtrer sig, og derved mister sine gode Egenskaber. Hvad den saakaldte Jä- ger’ske Normalbeklædning angaar, er der ingen Grund til at laste den, men noget Fortrin fremfor andre gode Uldstoffer har den ikke, ja, man beskylder den endog for at være for tæt vævet. Megen Lighed med Ulden har det Lahmann’ske Bomulds- stof, der ligesom førstnævnte vedbliver at være gennemtrængeligt for Luft, naar det er gennemblødt. Linnede og Silke-Stoffer holde vel i den varme Sommertid Huden kølig og tør, men ved en Beskæf-