Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

86 Beklæclningsstoffernes Varmeafgift. Med Hensyn til Udstraalingen adskille de almindelig brugte Stof- fer: Uld, Vadskeskind, Silke, Bomuld og Lærred sig ikke synderlig fra hverandre; heller ikke deres Forskel i Ledningsevne har saa meget at betyde, som man tidligere troede; det afgørende for denne Egenskab er ikke Stoffet i og for sig, men dets Form og Omfang (Tykkelse). Omgiver man f. Eks. en med varmt Vand fyldt Blikcylin- der med sammenpresset Vat, afgiver den i en vis Tid 40 °/0 mere Varme, end hvis man havde benyttet, den almindelige, løse Vatmasse. Overensstemmende hermed vil man finde, at vatterede Klædningsstykker holde bedre paa Varmen, saa længe de ere nye, end naar man har baaret dem i nogen Tid, og endvidere er det en Kendsgerning, at man beskytter sig bedst imod Kulden ved at iføre sig flere Lag af luftige Beklædningsstoffer, medens f. Eks. Hænder og Fødder om Vin- tren altid fryse i snævre Handsker og Støvler. En væsenlig Faktor i Beklædningsspørgsmaalet er saaledes den af og i Klæderne indesluttede Luftmasse; men for at denne skal kunne udføre sin varmeregulerende Opgave paa rette Maacle, er det nødven- digt, at den ligesom Stueatmosfæren staar i stadig Vekselfoibinclelse med Yderverdenen, hvilken dog ikke maa foregaa for hurtigt, deifoi ere saadanne Stoffer sotn f. Eks. Flonel, der tillade Luften fri men langsom Gennemgang gennem mange fine bugtede Porer de varmeste, medens de helf lufttætte Tøjer af Gummi og Guttaperka maa for- kastes, naar man da ikke netop for en Tid vil beskytte sig imod Regn eller Sne. Et andet Forhold, der er af stor Vigtighed ved Bedømmelsen af Beklædningsstofferne, er disses Evne til at opsuge Fugtighed dels fra den omgivende Luft, dels fra Legemets Overflade (den usynlige Sved); mest opsuge de, naar Lufttemperaturen falder, og desto mere, jo stær- kere Atmosfæren er mættet med Vanddamp; men desuden ere de ud- satte for en rigelig tilfældig Tilførsel, dels ved Sveden, dels ved Regn og Sne. Saasnart Tøjet bliver fugtigt, tiltager det ikke alene i Vægt, hvilket jo kan være ubehageligt nok, men det afgiver ogsaa betydelig mere Varme end ellers baade ved Fordampning og fordi dets Led- ningsevne forøges. Heri ligger Forklaringen til, at man altid følei Kulden stærkere i fugtigt end i tørt Vejr, og at man saa let udsættei sig for Sygdom ved at gaa med gennemblødt Tøj. Nu stille imidlertid ikke alle Stoffer sig ens i dette Forhold, bedst ere de, der vanskeligst fyldes med Fugtighed, dertil langsomst afgive det optagne Vand og endelig i fugtig Tilstand længst bevaie