Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

94 Fodens Bygning. heden —, som Foden selv kan blive Genstand for, og som i højeste Grad skader dens Funktion. Som naturligt er, maa en god Støvle være syet med Fodens anatomiske Bygning for Øje, og i Anledning af Sagens Vigtighed skulle vi derfor kort skitsere denne. Ved et Blik paa Skelettet af den menneskelige Fod vil man straks se, at dens Underflade danner en Hvælving, der hviler paa tre Støttepunkter. De to af disse ere faste eller dog temmelig ubevæge- lige, det tredje let bevægeligt. Dette sidste dannes af det femte Mellemfodsbens Forende (den, som støder til Taaen); det ligger altsaa ved Fodens Yderrand. Det ene af de to faste er Forenden af det første Mellemfodsben, og dette ligger altsaa ved Fodens Inderrand; det andet er et Fremspring paa Hælbenet. Naar man holder Foden løftet, er det bevægelige Støttepunkt sænket noget dybere end de to faste, og idet man sætter den til Jorden, berører det denne først; de andre følge derpaa enten samtidig eller efter hinanden. Ved Hjælp af det forholdsvis store Spillerum, der er givet det bevægelige Støtte- punkt, bliver Foden i Stand til at afpasse sig efter meget forskellige Terrænforhold. Af denne Beskrivelse fremgaar, at Foden er stærkest buet ved Indersiden, medens dens Hvælving bliver fladere over imod Randen ved den lille Taa. Den hele Hvælving er som bekendt bygget af en Mængde smaa Ben, og disse sammenholdes af nogle overordenhg stærke Baand, der ikke give efter for Vægten af Legemet, og som derfor tillade den under Gangen nødvendige Forskydning af de enkelte Dele i Foden, hvorved denne sættes i Stand til at forme sig eftei alle Ujævnheder, krumme sig, bøje sig til Siden o. s. fr. I det Øjeblik man træder fast til med Foden, tiltager den 1/10 i Længde og noget mere i Bredde, og man bør derfor aldrig lade tage Maal af den i siddende Stilling. Ved Udformningen af en Sko maa det endvidere erindres, at Fodsaalen, naar Foden løftes fra Jor- den, slipper denne først ved Hælen og derpaa gradvis fremeftei, altsaa senest ved Tæerne, der slippe med et Tryk en efter en saa- ledes, at Spidsen af den store Taa trykker fra tilsidst. Selvfølgelig kan Fodbeklædningen kun anses for hensigtsmæssig, naar den ikke lægger mindste Hindring i Vejen for denne Bevægelse, og man vil indse, at den spidse Form, der jo efter Nutidens Mode gælder for ele- gant, ufejlbarlig vil føre til Misdannelse af Tæerne. Skotøj, der skal kunne staa for Hygiejnikernes Domstol, maa i et og alt slutte sig til Fodens naturlige Bygning; fornemmelig maa det