Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Barnets Klædedragt.
99
Mod stærk Kulde giver en Forøgelse af Tæppernes Antal fyldestgørende
Beskyttelse, og som Værn imod Uldtøjets pirrende Virkning paa Huden
har man jo Lagnerne. Fjer burde derfor under almindelige Omstæn-
digheder lige saa lidt benyttes til Overdyner som til Hovedpuder. I
den varme Sommertid ere de af Bomuldsvat forfærdigede, stukne
Tæpper eneget hensigtsmæssige.
Til Slutning endnu nogle Ord om Barnets Klædedragt.
Sti engt taget gælder der for denne ikke andre Grundsætninger end
for de Ældres Beklædning; men der maa dog tages visse Hensyn til
Barnets uudviklede, voksende Organisme, og fremfor alt huskes paa,
at denne lider dobbelt under enhver begaaet Fejl. Blandt andet bør
det erindres, at Huden er langt tyndere og blodrigere i Barndommen
end i de seneie Aar, og at den altsaa dels er mere ømtaalig, dels
afgiver mere Varme. Ved den sidste Omstændighed forklares den
Kendsgerning, at Barnet daarligt taaler Kulde, naar det ikke er i Be-
vægelse, og i det hele vil man forstaa, at de to væsenligste Fordringer
til dets Klædning ere disse, at den er tilstrækkelig varm, og at den
ikke pirrer Huden; desuden maa der tages stadigt Hensyn til, at den
paa ingen Maade lægger Væksten Hindringer i Vejen.
I Overensstemmelse hermed beklæder man det spæde Barn inderst,
umiddelbart paa Huden, med Linned eller, som det er foreslaaet
af Læger, der fortjene at høres, med Silke. Dette Forslag kan i
Virkeligheden være fuldt berettiget, eftersom Barnet i de første 6—8
Maaneder ikke sveder, og Hensynet til, at Tøjet bliver fugtigt, altsaa
roligt kan lades ude af Betragtning, naturligvis forudsat, at Bleerne,
som det sømmer sig ved en omhyggelig Pasning, skiftes, saa snart de
blive vaade. Ved Overbeklædningen er det rigtigst at lade uldne
Stoffer være de fremherskende.
Af stor Vigtighed er det at faa afgjort, om man helst skal følge
den ældgamle Skik at lægge det nyfødte Barn i Svøb og altsaa hindre
dets Bevægelser, eller om man efter Englands Mønster skal lade det
beholde clen fulde Frihed. Sammenholder man de glimrende Erfa-
ringer, der ere vundne ved Englændernes Fremgangsmaade, med den
nærliggende Betragtning, at Knokkel- og Muskelbygningen jo dog kun
kan vinde, naar man lader den foregaa aldeles uhindret, saa falder
Afgørelsen af sig selv. Og har man engang ret lagt Mærke til, med
hvilket Velbehag et afsvøbt Barn retter og strækker sig, saa vogter
man sig sikkert for nogen Sinde oftere at lænkebinde det med Svøbet.
Saa snart den unge Verdensborger har lært at gaa, maa Klæde-
7*