Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Forfatter: H. SCHLESINGER

År: 1895

Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 407

UDK: 613

OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN

MED FORTALE OG TILLÆG,

INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,

AF Dr. med. J. CARLSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 424 Forrige Næste
Barnets Klædedragt. 99 Mod stærk Kulde giver en Forøgelse af Tæppernes Antal fyldestgørende Beskyttelse, og som Værn imod Uldtøjets pirrende Virkning paa Huden har man jo Lagnerne. Fjer burde derfor under almindelige Omstæn- digheder lige saa lidt benyttes til Overdyner som til Hovedpuder. I den varme Sommertid ere de af Bomuldsvat forfærdigede, stukne Tæpper eneget hensigtsmæssige. Til Slutning endnu nogle Ord om Barnets Klædedragt. Sti engt taget gælder der for denne ikke andre Grundsætninger end for de Ældres Beklædning; men der maa dog tages visse Hensyn til Barnets uudviklede, voksende Organisme, og fremfor alt huskes paa, at denne lider dobbelt under enhver begaaet Fejl. Blandt andet bør det erindres, at Huden er langt tyndere og blodrigere i Barndommen end i de seneie Aar, og at den altsaa dels er mere ømtaalig, dels afgiver mere Varme. Ved den sidste Omstændighed forklares den Kendsgerning, at Barnet daarligt taaler Kulde, naar det ikke er i Be- vægelse, og i det hele vil man forstaa, at de to væsenligste Fordringer til dets Klædning ere disse, at den er tilstrækkelig varm, og at den ikke pirrer Huden; desuden maa der tages stadigt Hensyn til, at den paa ingen Maade lægger Væksten Hindringer i Vejen. I Overensstemmelse hermed beklæder man det spæde Barn inderst, umiddelbart paa Huden, med Linned eller, som det er foreslaaet af Læger, der fortjene at høres, med Silke. Dette Forslag kan i Virkeligheden være fuldt berettiget, eftersom Barnet i de første 6—8 Maaneder ikke sveder, og Hensynet til, at Tøjet bliver fugtigt, altsaa roligt kan lades ude af Betragtning, naturligvis forudsat, at Bleerne, som det sømmer sig ved en omhyggelig Pasning, skiftes, saa snart de blive vaade. Ved Overbeklædningen er det rigtigst at lade uldne Stoffer være de fremherskende. Af stor Vigtighed er det at faa afgjort, om man helst skal følge den ældgamle Skik at lægge det nyfødte Barn i Svøb og altsaa hindre dets Bevægelser, eller om man efter Englands Mønster skal lade det beholde clen fulde Frihed. Sammenholder man de glimrende Erfa- ringer, der ere vundne ved Englændernes Fremgangsmaade, med den nærliggende Betragtning, at Knokkel- og Muskelbygningen jo dog kun kan vinde, naar man lader den foregaa aldeles uhindret, saa falder Afgørelsen af sig selv. Og har man engang ret lagt Mærke til, med hvilket Velbehag et afsvøbt Barn retter og strækker sig, saa vogter man sig sikkert for nogen Sinde oftere at lænkebinde det med Svøbet. Saa snart den unge Verdensborger har lært at gaa, maa Klæde- 7*