Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
98 Sen gens Størrelse og Anordning.
igennem hvilke Luftvekslingen foregaar meget langsomt. Personer
med en stærkt svedende Fodhud burde, især i Sommertiden, aldrig
gaa med andet end de førstnævnte. At hyppig Skiften af Strømper
er det bedste Middel mod stærk Fodsved og ømme Fødder er bekendt.
Da Sengklæderne jo under vor natlige Hvile ere næsten ene om
at beskytte os mod Kulden, kan Sengen i egenligste Forstand be-
tragtes som en Form af den menneskelige Beklædning; der maa alt-
saa af den som af ethvert, andet Klædningsstykke forlanges, at den er
varm og tillige luftig. For at man bekvemt skal kunne strække sig i
den uden at besværes af noget Tryk, maa den give rigelig Plads
baade i Længden og Bredden.
Da Luften helst skal have Adgang til Sengen fra alle Sider,
plejer man at hæve dennes Bund omtrent en halv Meter fra Gulvet.
Sengestedet forfærdiger man enten af Træ eller af Metal; det sidste
er for saa vidt at foretrække, som det er lettest at rense og holde fri
for Utøj. Som Materiale til Bunden er Træ uheldigt, fordi det hindrer
Luftens Gennemgang; langt bedre ere i denne Henseende Gjorde, et
Metalnæt eller en Fjedermadras.
Den egenlige Seng bestaar som bekendt dels af et Over-, dels
af et Underlag. Til det sidstnævnte benytter man bedst et rent, tørt
Stof, som er slet varmel edende og ikke let trykkes sammen, og som
giver Luften fri Gennemgang. Disse Egenskaber ere heldigst forenede
i Hestehaar, som man derfor ogsaa fra gammel Tid har benyttet til
Stopning af Madrasser; da Hestehaarene imidlertid ere forholdsvis dyre,
lader man sig i Reglen nøje med Uldvat, renset Mos ”eller Havtang;
Straa er vel det billigste, men rigtignok ogsaa det mindst hensigts-
mæssige Materiale. Underlaget for Hovedet, Hovedpuden, giver
man Form af en Kile og stopper den med Hestehaar eller et af de
andre nævnte Stoffer; og dette bør være alt— Dunpuderne lader man
helst være helt borte, da de varme for meget. løvrigt maa navnlig i
Børnesenge Hovedpudens Skraaning ikke være for stejl, eftersom den
horisontale Stilling er den naturligste og den, i hvilken det sunde
Menneske aander friest. — Lagnerne, der jo aldrig mangle i en
vel opredt Seng, benytter man dels af Renlighedshensyn, dels fordi
de ere behageligere for Huden end Madrassernes temmelig haarde
Betræk. Til Bedækning af Legemet (som Overlag) har Ulden for
længe siden i Sygehuse, Kaserner og lignende Anstalter fortrængt de
traditionelle Dundyner— og med Rette, da den i dette Forhold svarer
akkurat lige saa godt til Hensigten som ved Beklædningen om Dagen.