Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

116 Tilmaaling af Hvile og Arbejde. afslibe disses Emaille eller ved at paavirke dem kemisk. Det vilde derfor sikkert være rigtigt, om ikke just at forkaste dem, saa dog kun al benytte dem efter en Tandlæges Forskrift, eller med andre Ord at lade sig dem foreskrive som et Medikament. Derimod kan der intet indvendes imod Benyttelsen af Sæbe, selvfølgelig for saa vidt som denne er af fineste og bedste Beskaffenhed, f. Eks. den medicinske Sæbe (sapo medicatus); af den har man i alt Fald ingen Skade at befrygte. Overdrevne Kraftydelser med Tænderne saasom Nødde- knækning o. Jg., ja endog Afbidning af Negle eller Traade, maa, navnlig i Barndommen, absolut undgaas. Fødemidlerne selv ere heller ikke uden Indflydelse paa Tænderne; med Rette have søde Sager Ord for at ødelægge disse, eftersom de i Munden tilbageholdte Sukker- rester let omdanne sig til Syrer og da bidrage til en kemisk Opløs- ning al Tandsubstansen. Efter Nydelsen af sukkerholdige Spiser burde man derfor aldrig glemme at rense Munden ved en grundig Udskylning. Hverken Brugen af Røg- eller af Skraatobak har nogen skadelig Indflydelse paa Tænderne, ihvorvel disse farves sorte ved Brugen af den førstnævnte. Tværtimod tør man gaa ud fra, at Tobakken desinficerer Mundhulen og navnlig uskadeliggør de Bakterier, der ved deres Livsvirksomhed foraarsage Syredannelsen. Hos Børn kan der først blive Tale om Tandpleje, naar de saa- kaldte Mælketænder have naaet deres fulde Udvikling; de nys frem- brudte Smaatænder skal man helst lade være al røre ved. Saa snart de smaa Verdensborgere ere bievne nogenlunde selvstændige, kan man begynde med at lade dem skylle Munden, og dette er tilstrækkeligt indtil deres syvende Aar, ved hvilken Tid Dannelsen af det endelige Tandsæt begynder. Derefter skulle de da lidt efter lidt vænnes til Brugen af Børsten. Et uundværligt Led i Legemets Pleje er endvidere den rette Til- maaling af Hvile og Arbejde, hvorved vi nærmest have Muskel- virksomheden for Øje. Ved Hjælp af Musklerne, der udgøre mere end en Trediedel af Legemets samlede Vægt, er det, at Organismen kan udføre den Mangfoldighed af Bevægelser, der betinge dens Samkvem med Omverdenen, ved deres Sammentrækninger foraarsages saavel enhver Ytring af raa Kraft som alle de uendelig fine Sysler, et Men- neske er i Stand til at forrette. Man har altsaa bydende Grund til, alene for disse vigtige Organers egen Skyld, at bevare dem i normal Tilstand, og hvorledes dette skal ske, anviser Naturen selv.