Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Pleje af Muskelsystemet. 117 Den daglige Erfaring lærer, hvorledes Muskler eller Muskelgrupper ved fortsat Øvelse kunne udvikles i forbavsende Grad, imedens de ved Uvirksomhed slappes og tabe Evnen til at virke. I første Tilfælde sker der en Forøgelse, i andet Tilfælde en Formindskelse af deres Masse. Hos en Brændehugger f. Eks. vil man træffe Arme af langt større Omfang end hos en Lærd af samme Konstitution. Og har et Ben som Følge af Benbrud været dømt til Ugers eller maaske Maa- neders ufrivillig Ro, er det blevet betydelig tyndere, end det oprinde- ligt var. Men gør man sig skyldig i Overdrivelse — anstrenger man i længere Tid en Muskel over Evne, saa vil dens Ernæring ganske sikkert lide, ja tilsidst vil den helt nægte at fungere. Nu kunde det maaske synes, at det da egenlig maatte være over- flødigt at lægge nogen særlig Vægt paa en Pleje af det samlede Muskelsystem, at det maatte være nok for den enkelte at have Op- mærksomheden henvendt paa de specielle Muskler, som han ved sin Beskæftigelse har mest Brug for. Men en saadan Antagelse vilde være fejlagtig, fordi Aandedrættet, Blodkredsløbet, Hudfunktionen og For- døjelsen staa i et direkte Afhængighedsforhold til Muskelvirksomheden. Den arbejdende Muskel kræver til Udviklingen af den fornødne Kraft en forøget Tilførsel af Fedt og Kulhydrater, ved hvis Omsætning til Varme der avles en stor Mængde Kulsyre. Da denne jo dels skal føres bort, dels til sin Udvikling fordrer en rigelig Tilgang af frisk Ilt, maa der selvfølgelig foregaa en livlig Udveksling af disse to Gas- arter igennem Lungerne; herved blive Aandedragene dybe og hyppige, og samtidig forøges Hjerte- og Pulsslagets Hastighed. Desuden sættes Huden i stærkere Virksomhed end ellers med at bortskaffe den over- flødige Varme, dens Blodkar fyldes, den bringer en forholdsvis stor Vandmængde til at fordampe, og der indtræder endelig Sveddannelse. Som Følge af disse Omstændigheder, fortrinsvis ved det forøgede Forbrug af Næringsstoffer — navnlig Fedt og Vædsker —, stiger Mad- lysten, og derhos hjælper Muskelvirksomheden paa iøjnefaldende Maade Fordøjelsesorganerne til fuldt ud at opfylde deres fysiologiske Bestemmelse; de Bevægelser, ved hvilke Fødemidlerne bringes til at tilbagelægge den lange Vej igennem Tarmkanalen, blive livligere, Kirtlerne udtømme større Mængder af deres Udskilninger i Mave og Tarm, den opløste Føde opsuges med forøget Energi af Lymfekarrene, og alt dette foregaar, uden at der spores den ringeste Ubehagelighed, ja endog uden at man i mindste Maade føler, at det kræver nogen Anstrengelse.