Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

118 Pleje af Muskelsystemet. Imidlertid hører det mekaniske Arbejdes her skildrede, gavnlige Indflydelse paa Organismens Maskineri straks op og vender sig til det modsatte, saa snart der gøres for meget af det gode. Ved over- drevne Anstrengelser ville Lungerne ikke kunne tilfredsstille Trangen til Lufttilførsel, og der indtræder da Aandenød; Hjertet trættes, dets Slag tabe i Kraft og blive uensartede og uregelmæssige, ja, deres Hastighed kan endog synke ned under det normale; ogsaa Huden plejer under saadanne Omstændigheder hurtig at naa Grænsen for, hvad den kan yde med Hensyn til Varmeregulering, og den formaar da ikke at forebygge en Varmestigning i Legemet, hvilken er ensbe- tydende med Feber; og endelig fremmes Fordøjelsen ikke længere, men lider tværtimod, en Omstændighed, der snart giver sig til Kende ved en tydelig Mangel paa Appetit. Man ser altsaa, at Maadehold i Kravet til Musklerne er en Lov, som enhver i sit Muskelsystems og sine vigtigste Livsfunktioners Inter- esse maa overholde; den gyldne Middelvej er her som altid den eneste rette. I rigtig Erkendelse af denne Grundregel fremhæver man i den senere Tid i Ord og Skrift det overordenlige Værd, som et rationelt Legemsarbejde har for Sundheden, og med Rette ser man i dette den bedste Modvægt imod den nulevende Slægts svage Punkt, Nervøsiteten. I Virkeligheden virker man derved kun henimod et Forhold, som alle- rede for Aartusinder siden har bestaaet Ildprøven. Det beundringsværdige græske Folk, hvis mægtige Ydelser paa Aandens Omraade endnu den Dag idag betragtes med Ærefrygt, var ogsaa det, der gav Tonen an til Legemets harmoniske Udvikling ved at drive Gymnastikon som en ædsi Kunst. De lykkelige Sejrherror i de nationale Kamplege vandt i ikke ringere Grad end de store Siats- mænd, Digtere, Kunstnere og Filosoffer deres Medborgeres Bifald. I Modsætning dertil ere Nutidens Mennesker kun altfor tilbøjelige til at lade det fysiske Moment træde i Skyggen for det psykiske; paa samme Tid som man ikke skyr noget Offer for at aabne Videnskabens Porte for sine Børn, ser man roligt paa, at disses legemlige Anlæg sygne hen, og forglemmer ganske, at de møjsommeligt fremelskede Spirer til et aancleligt Liv ikke kunne udfolde sig til fuld Blomstring i en slap og kraftløs Organisme. Vil man, at der skal avles en kraftig og modstandsdygtig Slægt, saa maa der fra Ungdommen indtil langt frem i Aarene gøres flittig Brug af de naturlige Bevægelsesorganer, og dette er en Fordring, som