Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Spadsere- og Fodture. 119 alle Mennesker kunne opfylde lige saa godt nutildags, som de kunde det i hine længst forsvundne Tider. Da jo kun de færreste Dødelige ved deres Livsstilling tvinges tit en virksom mekanisk Anstrengelse af hele Muskelsystemet, saaledes som f. Eks. den, der til stor Gavn for Sundheden forlanges af Sol- daterne ved Militærtjenesten, vi] det i Reglen være nødvendigt saavel for Mænd som for Kvinder, at de ofre en bestemt Del af Dagen til dette Øjemed. Hvor stor denne bør være, kan vanskelig angives, da Konstitution, Alder og Køn og dertil ydre Forhold, fremfor alt Kald og Stand, naturligvis maa tages i Betragtning; men saa meget er vist, at enhver Time, der indenfor passende Grænser anvendes hertil, tør betragtes som anvendt til Forøgelse af Livskraften og altsaa sandsyn- ligvis til Forlængelse af Livet. Spørger man nu, paa hvilken Maade denne hygiejniske For- holdsregel mest praktisk bringes til Udførelse, kan der som i saa mange andre Tilfælde svares, at »alle Veje føre til Rom«. Klogest handler den, der ikke ensidigt følger en enkelt af disse, men saa vidt muligt søger at drage sig dem alle til Nytte; thi enhver af dem be- sidder sine specielle Fordele, hvorved en bliver mest passende ved denne, en anden ved hin Lejlighed. Det bekvemmeste og vistnok mest udbredte Middel til at skaffe Musklerne den fornødne Virksomhed er Spadsereture, og det kan ikke nægtes, at disse i Almindelighed fuldt ud fortjene det gode Om- dømme, som de have i hygiejnisk Henseende. Naar de virkelig blive benyttede paa den rette Maade, d. v. s. naar de udstrækkes over en passende Vejlængde, som man tilbagelægger i jævnt Tempo uden nogen Sinde at trætte sig og helst udenfor en Storbys beklumrede Gader, er deres velgørende Indflydelse umiskendelig; ja, mange Men- nesker, i Særdeleshed Folk, der ere til Aars, behøve overhovedet ikke anden Bevægelse. Større Udflugter, hvortil man som bekendt gerne benytter Søin- og Helligdage, og som man plejer at lade vare i flere Timer, ere ligeledes meget formaalstjenlige, naar de foretages saaledes, at de kunne siges at supplere eller erstatte de daglige Spadsereture, som mange jo med deres bedste Villie ikke kunne faa tilstrækkelig Tid til paa Hverdagene, med andre Ord, naar man ikke lader dem udarte til Parforceture, da disse i alle Tilfælde virke skadeligt. Men hvor meget man end saaledes tør anbefale regelmæssige Spadsereture og Udflugter, maa det dog erindres, at de i det væsenlige kun sætte Underkrop-