Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Forfatter: H. SCHLESINGER

År: 1895

Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 407

UDK: 613

OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN

MED FORTALE OG TILLÆG,

INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,

AF Dr. med. J. CARLSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 424 Forrige Næste
138 Aarstidernes og Vejrligets Forhold til Sygdom og Død. kun viser Forskellen sig stærkest paa Landet. En Undtagelse fra denne almengyldige Regel danne dog Pattebørnene, for hvem den værste Tid netop er Sommeren, i hvis varmeste Maaneder der dør en Mængde af dem. Betragter man Vejrforholdenes Indflydelse paa Dødsudsigten ved de forskellige Sygdomme, vil man finde, at den gør sig stærkest gæl- dende ved Tuberkulose og Lungebetændelse. Af disse Sygdomme dør der færrest Mennesker i Tiden fra Juli til Oktober, hvorefter Dødelig- heden efterhaanden tiltager, indtil den i April naar sit Højdepunkt (i god Overensstemmelse hermed staar den meget gængse Folkemening, at de Lungesyge dø, naar Træerne springe ud), fra hvilket den da i Ticlen indtil Juli hastigt synker ned til sit Udgangspunkt. Omvendt ere Fordøjelsesorganernes Sygdomme stærkest fremtrædende om Som- meren, navnlig i Juli og August Maaneder. Dette lille Streiftog ind paa den lægevidenskabelige Statistiks Om- raade maa, ihvorvel det selvfølgelig ikke gør Krav paa endog kun halvt at udtømme Emnet, men blot kan opfattes som en Antydning af dets vigtigste Punkter, alligevel være nok til at vise, hvilken mægtig Spore for Hygiejnikerne der rummes i Statistiken. I Virkeligheden skyldes det ikke mindst de Lærere, der prædike cle i sig selv saa tørre og kedelige Tal, at Videnskaben ikke er løbet ud i teoretiske Undersøgelser, men at man i rigtig Erkendelse af, at den ene og alene dyrkes for Menneskenes Skyld, altid har stræbt efter at bringe den til at bære praktiske Frugter, der kunne blive til Nytte og Vel- signelse for vor Slægt.