Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

KAPITEL IX. Indre Sygdomsaarsager: Arvelighed, af normale Egenskaber, af Syg- domme. Aldersdispositionen. Kønsdispositionen. Konstitutionen. Sygdomsaarsagerne ere dels indre, dels ydre; hine ligge hos Mennesket selv, disse skrive sig fra dets Omgivelser. Dog lader der sig ikke altid drage en skarp Grænse imellem de to Grupper; tværtimod flyde de ofte saaledes over i hinanden, at en Adskillelse er umulig. Af de førstnævnte har navnlig Arveligheden (Herediteten) stor Interesse, og man forstaar herved Overførelsen af bestemte Egen- skaber fra Forældre til Børn. At en saadan Arvelighed i fysiologisk Forstand er til Stede, har man hver Dag og hver Time Lejlighed til at overbevise sig om. Det er jo ligefrem en Regel, at Børnene saavel i legemlig som i aandelig Henseende slægte deres Forældre paa; de ligne dem i Figur, i An- sigtsudtryk, i Næséns og Ørernes Form, i Hudens Beskaffenhed o. s. fr. ikke mindre end i aandelige Anlæg og Karakter. Paa samme Maade kan der nedarves baade Fortrin og Mangler ved Sundheden, nogle Slægter udmærke sig ved en lang Livsvarighed, andre ved Rigdom paa Børn o. a. lg., ligesom det ikke er sjældent, at medfødte Misdannelser som Hareskaar, overtallige Fingre eller Tæer, Modermærker etc. kunne paavises igennem flere Slægtled. Derimod er Sygdommenes Stilling i dette Forhold endnu langtfra klart belyst, og Lægekunstens Historie viser, at der igennem Tiderne har hersket himmelvidt forskellige Meninger om disses Arvelighed. I een Periode mente man, at hver eneste Sygdom var arvelig, i en anden paastod man, at slet ingen af dem var det. Endnu er det vel ikke lykkedes at faa dette i teoretisk og praktisk Henseende lige vigtige Spørgsmaal afgjort, men der arbejdes med alle Midler, navnlig ad statistisk Vej og ved videnskabelige Eksperimenter, ivrigt paa at løse det, og i hvert Fald nærer man ikke længere nogen Tvivl om, at Arveligheden maa betragtes som en Kendsgerning ogsaa paa det