Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Aldersdispositionen. 141 Dernæst maa vi fremfor alt nævne Syfilis, en Kønssygdom, der for en Del paa Grund af uheldige sociale Forhold er bleven udbredt i alle Lag af Folket, og som ofte bliver højst skæbnesvanger for de Angrebnes Efterkommere. I dette Forhold er den saa meget værre, som dens Evne til at gaa i Arv maa anses for særdeles haardnakket og ofte kan vedvare marige Aar efter, at den tilsyneladende er hel- bredet. Ved de øvrige Sygdomme ere dels de foreliggende Kendsgerninger utilstrækkelige til at stemple dem som arvelige, dels er Udbredelsen saa ringe, at de paagældende Sygdomme næppe fortjene at omtales. I nøje Forbindelse med de indre Sygdomsaarsager staar Alders- dispositionen, idet den ved sine vekslende Ejendommeligheder indvirker i meget forskellig Grad ikke alene paa Fremkomsten, men ogsaa paa Forløbet af de enkelte Sygdomme. Man skelner i dette Forhold imellem følgende Alderstrin: Dieperioden fra Fødslen indtil Tandbruddet, der i Almindelighed indtræffer i Tiden fra 7. 10. Maaned, Barndommens første Periode fra Tandbruddet indtil Tandskiftet i 7 Aars-Alderen, Barndommens anden Periode fra Tandskiftet indtil Udviklingen af Kønsfunktionen, den saakaldte Pubertetsudvikling i 14—18 Aars-Alderen, Overgangsperioden fra dette Tidspunkt, indtil Legemet i 21—25 Aars-Alderen ophører at vokse i Højden, Manddommens første Periode fra det 25. — 45. Aar, Manddommens anden Periode fra det 45.—60. Aar og Oldingealderen fra det 60. Aar indtil Livets Ende. Naturligvis ere disse Aldersangivelser kun at betragte som Gennemsnitsgrænser; i Virkeligheden begynder Oldingealderen jo ofte først længe efter det 60. Aar. I Kvindens Tilværelse maa desuden den kl i m akt etiske Periode, der i vor Himmelegn sædvanligvis indtræffer i 45—50 Aars- Alderen og karakteriseres ved Forplantningsevnens Ophør, anses for et betydningsfuldt Afsnit. Allerede i forrige Kapitel var der Lejlighed til at omtale den overordenlig store Sygelighed og Dødelighed i Dieperioden og de Sygdomme, hvorfra Faren i nævnte Periode nærmest skriver sig. Et flygtigt Blik paa de fysiologiske Forhold, hvorunder den nyfødte Skabning befinder sig, vilde vistnok i denne Forbindelse være ret oplysende. ' Kort efter Barnets Fødsel foregaar der en sand Omvæltning i dets Legeme; det lille Væsen, der hidtil i bogstavelig Porstand har været Kød af Moderens Kød og Blod af hendes Blod, bliver pludselig en selvstændig Skabning, for saa vidt som alle dets Organer, hvoraf ad-