Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

142 Indre Sygdomsaarsager. skillige (deriblandt netop de vigtigste, som f. Eks. Lungerne) hidtil have været uvirksomme, nu træde i fuld Funktion. Alene denne Om- stændighed rummer en alvorlig Fare for alle de Børn, der have en eller anden medfødt Mangel eller Svaghed; thi en saadan gør sig i dette Øjeblik stærkt gældende og har ofte straks eller efter kort Tids Forløb Døden til Følge. Føjer man hertil endnu visse Uregelmæssig- heder, der enten foranlediges ved Fødslen selv eller indskrænke sig til Tiden umiddelbart efter denne, vil man med fuld Ret kunne betragte de første 4—6 Uger af Tilværelsen som en Periode for sig, i hvilken det nyfødte Barns Liv er særlig stærkt truet; det kunde næsten synes, som om den første Dag, den første Uge og den første Maaned vare be- stemte til at gøre det af med alt, hvad der ikke nogenlunde kan staa for Hug og Stød. Men ogsaa i den øvrige Del af Dieperioden og, om end i ringere Grad, i Barndommens første Periode er Barnets Organisme stærkt modtagelig for visse Sygdomme, og dertil ere disse langt farligere for Barnet end for den Voksne. Dette er begrundet i, at der med Hensyn baade til Bygningen og til den Maade, hvorpaa Livsprocesserne fore- gaa, er stor Forskel paa det ufærdige, voksende, barnlige Legeme og det modne Menneskes fuldt udviklede Organisme. Mest iøjnefaldende er det spæde Nervesystems uhyre Letpirrelighed, som ytrer sig ved, at der overordenlig nemt opstaar Krampetilfælcle, hvilke dog ingen- lunde altid skyldes en Svaghod i Nervesystem6t, men ofte øre de første Symptomer paa Febersygdomine. Endvidsrs sr intet saa let at biing© i Forstyrrelse som Barnets Ford øj el se s kan al. Paa Grund af dens Stilling og Form er Pattebarnets Mave tilbøjelig til selv paa ringe Foranledning at udtømme sit Indhold ved Opkastning. Og særdeles følsom er saavel denne som Tarmen for kemisk Paaviikning, idet de, vidt forskelligt fra sunde Voksnes Fordøjelsesredskaber, der som bekendt uden at lide Skade kunne modtage og bearbejde de forskel- ligste Fødemidler, kun taale Mælken, naar den er aldeles fejlfri, og ved tilsyneladende ubetydelige Diætfejl straks bringes saaledes i Foi- styrrelse, at man som oftest endog maa befrygte det værste. Heller ikke den ved Slutningen af Dieperioden nødvendige Ernæ- ringsforandring, Afvænningen, tør, ihvorvel Fordøjelsesorganerne da allerede ere bievne temmelig modstandsdygtige, betragtes som farefri; ogsaa den ledsages ret ofte af Fordøjelsessygdomme. Derimod har den i Publikum meget udbredte Antagelse, at Tandbruddet skulde være Skyld i en Mængde Uregelmæssigheder, intet Sted hjemme. Tandbruddet er en rent fysiologisk Proces, og det er derfor urimeligt