Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

146 Indre Sygdomsaarsager. Forhold og navnlig træder stærkt frem i de bedrestillede Folkeklasser; heraf følger meget hyppigt langvarige og meget ubehagelige Nervesyg- domme, navnlig Hysteri, og dennes Ofre synes fortrinsvis at falde mel- lem de beklagelsesværdige Væsner, hvem Skæbnen ikke har ladet op- fylde Kvindens naturlige Bestemmelse, den at give Børn Livet. Til de forud omtalte Forstyrrelser under Pubertetsudviklingen og i den klimakte- riske Periode kommer for Kvindens Vedkommende endnu den ved Svan- gerskab, Fødsel og Barselseng foranledigede Række af Sygdomstilfælde samt endvidere mulige Betændelser i Brysterne under Diegivningen. Ikke desto mindre er i Livets Blomstringstid Dødeligheden temmelig ens for begge Køn, da disse for Kvinden ejendommelige Farer fuldkomment opvejes ved Mændenes Kamp for Brødet. Endnu have vi af de indre Sygdomsaarsager Konstitutionen tilbage at omtale. Med dette Navn betegner man Organismens større eller mindre Kraft eller Standhaftighed til at modstaa Paavirkninger, der kunne fremkalde Sygdom, med andre Ord Produktet af de i saa Henseende bestemmende, medfødte Anlæg og erhvervede Egenskaber, gode saavel som daarlige. Disse meddele Individet et bestemt Præg, der lader de andre for den Paagældendes Tilstand bestemmende Fak- torer træde i Baggrunden; en ung Mand f. Eks. kan, selv om han er sund, meget godt have en langt svagere Konstitution end mangen kraftig Olding.. Af denne Forklaring vil man nemt kunne slutte, at et Menneskes Konstitution ingenlunde behøver at være den samme hele Livet igennem; tværtimod er den i Stand til at undergaa baade heldige og uheldige Forandringer; enhver veed, hvorledes svagelige Børn mangen Gang kunne blive stærke, naar de vokse til, og hvorledes kraftige Børn ofte skuffe de Forventninger, man havde stillet til dem. — Egenlig gives der lige saa mange Konstitutioner, som der findes Mennesker; at ind- dele dem i flere Klasser har derfor, som ved enhver Naturbeskrivelse, kun for saa vidt Betydning, som det letter Forstaaelsen, naar de, der ligne hinanden, sammenfattes. Ud fra dette Synspunkt taler man da om svagelige, kraftige og middelstærke Konstitutioner. I det væsenlige karakteriseres det svagelige Menneske ved Jette Knokler og ved løse, tørre og lidet omfangsrige, men let pirrelige Muskler. Dets Trang til Næringsstoffer er forholdsvis ringe, Bevægel- serne temmelig energiløse og usikre. I Modsætning hertil have kraf- tige Personer en rigelig Madlyst, som de gerne søge at tilfredsstille ved en grov, solid Kost; Fordøjelsen foregaar punktlig, de have meget