Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Forfatter: H. SCHLESINGER

År: 1895

Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 407

UDK: 613

OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN

MED FORTALE OG TILLÆG,

INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,

AF Dr. med. J. CARLSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 424 Forrige Næste
150 Fysikalske Sygdomsaarsager. Forkølelse. bragt den i nøje Forbindelse med. Det er ingen Usandhed, naar det hedder: »Med Forkølelse man nævner, Hvad man ej forklare evner.« Til de mange falske Anskuelser og gamle Fordomme, som den moderne Videnskab efterhaanden har bragt ud af Verden, høre ogsaa de Overdrivelser, der have knyttet sig til Forestillingen om Forkølelse, men desværre er det endnu hovedsagelig kun i Lægekredse, at denne Forandring er indtraadt. I Folket, endog hos det oplyste og dannede Publikum, spøger Forkølelsen fremdeles som en skrækindjagende An- stifter til mulige og umuligt. At den ikke er nær saa slem, som den faar Ord for, er for nogle Aar siden bleven tydelig og klart bevist ved et »ufrivilligt Eksperiment < — som den lægekyndige Meddeler behagede at udtrykke sig. Ved Kejser Wilhelm I.’s Begravelse var der nemlig som bekendt Tusinder og atter Tusinder af Mennesker paa Benene i Berlin. Time efter Time stode de opstillede i voldsomt Snefog og en bidende Storm, og til Fremkaldelse af Forkølelse vare saaledes alle Betingellser visselig til Stede i fuldeste Maal; men alligevel var der i den paaføjlgende Uge hverken i Hospitalslægernes eller de private Lægers Prakssis noget at spore af en forøget Sygelighed. Nu maa man dog ikke heiraf lade sig forlede til den modsatte Fejl at ville frakende Forkølelsen ænhver som helst skadelig Indflydelse paa Sundheden. En saadan Antaigelse mod- siges saavel af den daglige Erfaring som af Statistiken, der bqgge tydeligt bevise Sygelighedens og Dødelighedens Afhængighed af Atarstiden og Vejrliget. Men hvorledes dette Forhold skal forklares, er man endnu langt fra tilstrækkeligt paa det rene med. Foreløbig maa man give den Kandidat Ret, der, da Professoren spurgte ham: »Hvad er Forkølelse?«, svarede: »Det veed hverken jeg eller De eller nogen af Lægerne.« — Grunden til vor Uvidenhed ligger dels i, at det her oftest er umuligt at holde Aarsag og Virkning saaledes ud fra hinanden, som det f. Eks. lader sig gøre ved et Skudsaar eller en Forgiftning, dels i den væsen- lige Omstændighed, at Mennesket jo fra Arilds Tid har været i Stand til ved Vane og Tilpasning og ved kunstige Hjælpemidler at holde sig Farerne fra Livet, saaledes at den samme Aarsag fremkalder forskel- lige Virkninger hos de forskellige Mennesker. Vi kunne saaledes i Øjeblikket ikke gøre andet end at tage Ken- ding af de Forhold, der i denne Forbindelse bevisligt kunne blive