Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Kemiske Sygdomsaarsager. Gifte. 151 skadelige for Sundheden. Hertil hører at blive gennemblødt enten over hele Kroppen eller paa enkelte Legemsdele, navnlig Fød- derne, endvidere at ligge paa en kold Jordbund og, naar man er meget varm, pludseligt at gaa ud i kold Luft eller koldt Vand, alt sammen noget, der ender med et betydeligt Varmetab for Legemet. At derimod den Luftbevægelse, man kender som Træk, ikke er saa overordenlig farlig, som Folk i Almindelighed tro, er utvivlsomt. Vel kan den ved given Lejlighed maaske fremkalde Snue samt Smerte- anfald i fritliggende Nerver i hule Tænder eller i aabne Saar; men at den skulde være Anledningen til den akute Muskelrheumatisme, er derimod ikke beviist; den Skræk, den indjager de fleste Dødelige, er kun at betragte som en taabelig Fordom; ja, Trækken gør endog Nytte, idet den bevirker en rigelig Luftveksling i vore Værelser. Saa meget synes sikkert, at den Stilling, man maa indrømme For- kølelsen blandt de ydre Sygdomsaarsager, er af en enestaaende Art. Endnu har man ikke i et eneste Tilfælde kunnet paavise, at den har været direkte eller eneste Aarsag til en Sygdom; snarere ser det ud, som om den i Organismen kun gør Jordbunden egnet til Optagelse af andre Sygdomsvækkere. Rigtignok er man endnu ikke overalt kommet paa Spor efter disse »andre Sygdomsvækkere«; men Videnskabens rastløse Fremadskriden berettiger den Forventning, at ogsaa de inden længe ville blive afslørede, og sker først dette, da vil unægtelig For- kølelseslærens før saa stolte Bygning, der allerede nu har mistet sine væsenligste Grundpiller, blive nedbrudt og betydelig ændret. Naar der tales om kemiske Sygdomsaarsager, kan man ikke fortænke nogen i, at han aller først tænker paa Giftene. Herved forstaar man Substanser, der, naar de bringes ind i den menneskelige Organisme endog i forholdsvis smaa Mængder, sætte Sundheden og Livet i Fare derved, at de som Følge af deres kemiske Slægtskab med Legemets Bestanddele avle nye Forbindelser, der gribe hindrende ind i Livsfunktionernes normale Gang. Imidlertid gives der ikke noget Stof, der under alle Forhold maa anses som Gift; selv de Substanser, som aldeles øjensynligt be- sidde de nys nævnte Egenskaber, fremtræde kun under bestemte Be- tingelser som Gifte, medens de ellers kunne være ganske uskyldige, ja endog anvendes som Lægemidler. For at virke som Gift maa det paagældende Stof fremfor alt indgives i en tilstrækkelig stor Mængde, og Virkningens Styrke afhænger derhos i ikke ringe Grad af Stoffets Form. I flydende eller opløst Tilstand plejer det f. Eks. at virke ulige