Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Forfatter: H. SCHLESINGER

År: 1895

Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 407

UDK: 613

OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN

MED FORTALE OG TILLÆG,

INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,

AF Dr. med. J. CARLSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 424 Forrige Næste
154 Kronisk Alkoholisme, en saadan Tilstand ikke længere betragtes som uskadelig; tværtimod har den de alvorligste Forstyrrelser af Velbefindendet i sit Følge, ja kan endog foraarsage Døden, navnlig ved Personer, der endnu ikke ere fuldt udviklede. Mest har man dog, naar der tales om Alkoholpestens skrækkelige Ødelæggelser, Tanken rettet imod den kroniske Alkoholisme, der fremkaldes ved fortsat Nydelse af berusende Drikke i for store Mæng- der. Denne hører fornemmelig hjemme i et koldere Klima, altsaa i de nordlige Lande, hvis Beboere blive dragne ti] saadanne Drikke ved en instinktmæssig Trang, der kun føles i ringe Grad i Syden. Intet begunstiger dens Udvikling mere end den Evne, som Organismen har til meget hurtigt at forlige sig med Alkoholen. Det varer ikke længe, før de fra først af nydte Mængder af Spiritus vise sig utilstrækkelige til at frembringe den forønskede Grad af Oplivelse eller, hvis man vil gøre det endnu værre, den Bedøvelse, der føles som en Behagelighed, og saaledes glider man da længere og længere ned ad Skraaplanet, der fører til Fordærvelsens Afgrund. Desværre samles der paa denne Maade Dynger af Materiale, ved Hjælp af hvilket i Forening med de videnskabelige Forsøg med Dyr, man har været i Stand til saa at sige Fjed for Fjed at følge Drikkesygens uheldbringende Indflydelse og at udlede de Omstændigheder, hvorpaa den grunder sig. Alkoholen adskiller sig meget væsenligt fra de egenlige Nærings- stoffer, der ikke i mindste Maade forstyrre den normale Beskaffenhed af Vævene i Legemet, idet den paa disse udøver en vis Pirring, som de kun kunne taale, hvis denne bevæger sig indenfor passende Grænser, medens de i modsat Tilfælde blive Genstand for sygelige Forandringer, der træde synligt frem i alle Organer. Aller først gaar det ud over Fordøjelseskanalen, særlig Maven, som jo er det Organ, der mest umiddelbart udsættes for det paagældende Stofs skadelige Indvirkning. Det er saaledes intet Under, at Madlysten aftager (meget træffende hedder det visse Steder i Folkemunde: »Hvor der er et Bryghus, findes intet Bageri«), og at Ernæringen lider i høj Grad. Som en naturlig Følge heraf blive alle Livsprocesserne svagere, Modstands- kraften bliver ringere, og enhver Forstyrrelse griber let om sig i den slappede, ødelagte Organisme: Modtageligheden for Sygdom er hos den, der drikker, betydelig større end hos den maadeholdende. Men ikke nok hermed! Enhver Sygdom, navnlig Febersygdomme, ved hvilke der altid kræves et mere eller mindre stærkt Forbrug af Legems- kræfter, antager hos hin en langt mere lumsk og ondartet Karakter