Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Forfatter: H. SCHLESINGER

År: 1895

Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 407

UDK: 613

OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN

MED FORTALE OG TILLÆG,

INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,

AF Dr. med. J. CARLSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 424 Forrige Næste
KAPITEL XI. Ydre Sygdomsaarsager (Fortsættelse): Infektiøse Sygdoms- aarsager. Hvad der förstaas ved Infektion. Sygdomsvækkere fra Dyreriget: Børne-og Spolorme, Bændelorme, Tinter, Ekinokokker, Trikiner, Fnatmider, Lopper, Lus. Sygdomsvækkere fra Planteriget: Skimmel- svampe. Spaltesvampe (Bakterier): deres Former og Egenskaber. Saprophyter og Parasiter. Smittens Forløb. Organismens Forhold til Sygdomsvækkerne, Uimodtagelighed (Immunitet), Disposition. Infektionens Indgangsporte. Bakte- riernes Overføring. Saarsygdomme (Barselfeber). Tuberkulose. Svindsotens Arvelighed. Asiatisk Kolera. Underlivstyfus. Difteri. Kønssygdomme, Lunge- betændelse, Skarlagensfeber, Mæslinger, Kopper, Blodgang. Smitsomme Dyresygdomme. Forraadnelsesvækkere. I Løbet af de sidste Aartier er der i Lægekunsten foregaaet en fuldstændig Omvæltning, hvortil Stødet er givet ved de betydningsfulde Opdagelser, der have draget Sløret fra den tredie Gruppe af ydre Syg- domsaarsager, de infektiøse. Vel havde lyse Hoveder, længe før dette skete, erkendt, at de Pestsygdomme, man fra Tid til anden saa hærge vide Landstrækninger værre end de blodigste Krige, havde deres Grund i noget helt andet end de nys omtalte fysikalske og ke- miske Paavirkninger. Naar man i Modsætning til den strengt person- lige, hurtigt udtømte Virkning af f. Eks. et Slag eller en Gift betragtede de smitsomme Sygdommes Evne til at forplante sig fra den enkelte, først angrebne Person til Tusinder og atter Tusinder af Mennesker, følte man uvilkaarligt, at den gaadefulde Aarsag til al denne Ødelæg- gelse maatte besidde den Gave at kunne genfødes atter og atter og at kunne formere sig i det uendelige, følgelig næppe kunde være andet end levende Væsner. Saa længe man imidlertid ikke formaaede at fremlægge disse saa at sige sort paa hvidt, vedblev en saadan Antagelse, hvor forførerisk den end lød, og hvor mange Tilhængere den end vandt, at være en Formodning, som kunde drages i Tvivl. Til en fastslaaet Læresætning blev den først i det Øjeblik, det lykkedes — som Juristerne udtrykke sig — at skaffe Corpus delicti til Veje. Dette skete ved Hjælp af