Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KAPITEL XI.
Ydre Sygdomsaarsager (Fortsættelse): Infektiøse Sygdoms-
aarsager. Hvad der förstaas ved Infektion. Sygdomsvækkere fra
Dyreriget: Børne-og Spolorme, Bændelorme, Tinter, Ekinokokker, Trikiner,
Fnatmider, Lopper, Lus. Sygdomsvækkere fra Planteriget: Skimmel-
svampe. Spaltesvampe (Bakterier): deres Former og Egenskaber. Saprophyter
og Parasiter. Smittens Forløb. Organismens Forhold til Sygdomsvækkerne,
Uimodtagelighed (Immunitet), Disposition. Infektionens Indgangsporte. Bakte-
riernes Overføring. Saarsygdomme (Barselfeber). Tuberkulose. Svindsotens
Arvelighed. Asiatisk Kolera. Underlivstyfus. Difteri. Kønssygdomme, Lunge-
betændelse, Skarlagensfeber, Mæslinger, Kopper, Blodgang. Smitsomme
Dyresygdomme. Forraadnelsesvækkere.
I Løbet af de sidste Aartier er der i Lægekunsten foregaaet en
fuldstændig Omvæltning, hvortil Stødet er givet ved de betydningsfulde
Opdagelser, der have draget Sløret fra den tredie Gruppe af ydre Syg-
domsaarsager, de infektiøse. Vel havde lyse Hoveder, længe før
dette skete, erkendt, at de Pestsygdomme, man fra Tid til anden
saa hærge vide Landstrækninger værre end de blodigste Krige, havde
deres Grund i noget helt andet end de nys omtalte fysikalske og ke-
miske Paavirkninger. Naar man i Modsætning til den strengt person-
lige, hurtigt udtømte Virkning af f. Eks. et Slag eller en Gift betragtede
de smitsomme Sygdommes Evne til at forplante sig fra den enkelte,
først angrebne Person til Tusinder og atter Tusinder af Mennesker,
følte man uvilkaarligt, at den gaadefulde Aarsag til al denne Ødelæg-
gelse maatte besidde den Gave at kunne genfødes atter og atter og at
kunne formere sig i det uendelige, følgelig næppe kunde være andet
end levende Væsner.
Saa længe man imidlertid ikke formaaede at fremlægge disse saa
at sige sort paa hvidt, vedblev en saadan Antagelse, hvor forførerisk
den end lød, og hvor mange Tilhængere den end vandt, at være en
Formodning, som kunde drages i Tvivl. Til en fastslaaet Læresætning
blev den først i det Øjeblik, det lykkedes — som Juristerne udtrykke
sig — at skaffe Corpus delicti til Veje. Dette skete ved Hjælp af