Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
170
Fnatmider. Lopper og Lus.
kommer hos forskellige Dyr, deriblandt Svinet. Dens Udvikling foregaar
i Lighed med Bændelormens i to adskilte Perioder, hvorefter man
skelner imellem Tarm trikiner og Muskeltrikiner. De sidstnævnte,
der, som Navnet angiver, have deres Ophold i det angrebne Menneskes
eller Dyrs Muskler, ligge her spiralformigt sammenrullede i kalkagtige
Kapsler, som de have dannet omkring sig, og kunne paa denne Maade
holde sig i Live i Aarevis. Føres nu disse Dyr ved Nydelsen af raat,
trikinøst Svinekød ned i et Menneskes Mave, udløses de af deres
Kapsler og gaa som Tarmtrikiner ned i Tyndtarmen, hvor de hurtigt
blive kønsmodne, parre sig og i Løbet af faa Dage formere sig over-
ordenlig stærkt, idet en eneste Hun kan føde henimod 1000 levende
Unger. Disse begive sig straks paa Vandring; de bore sig først igen-
nem Tarmvæggen, fortsætte derefter, dels ved at lade sig føre med
Blodet, dels ved at bevæge sig selvstændigt i Vævenes Spalter, deres
Vej ud omkring i Legemet og trænge tilsidst et eller andet Sted ind i
Muskelmassen, i hvilken de fremkalde en heftig Betændelse, som ved-
varer, indtil de ere udvoksede og indkapslede. — Tidligere mente
man, at Svinene fik deres Trikiner ved at æde andre trikinbefængte
Dyr, fornemmelig Rotter, men efter nyere Undersøgelser synes det
mere sandsynligt, at de faa Sygdommen ved at man fodrer dem med
Affaldet fra slagtede, trikinøse Svin.
Af andre dyriske Sygdomsvækkere skulle vi nævne Fnatmiden
(Sarcoptes scabiei), der borer sig ind i Huden og gravør Gange i
denne for deri at lægge sine Æg. ' Dette foraarsager den angrebne en
ulidelig Kildren, der bringer ham til stadigt at klø sig, og det herved
fremkaldte Hududslet er altsaa kun en middelbar Følge af Sygdommen.
Hvorledes Smitten overføres, er ikke vanskeligt at forstaa; Lejligheden
dertil gives, naar et sundt Menneske sover sammen med en fnat-
befængt eller i Sengen, hvor denne har ligget.
Om de Snyltere — ligesom Fnatmiderne henhørende til Insek-
terne —, der opholde sig udvendig paa det menneskelige Legeme,
Loppen (Pulex irritans) og de forskellige Arter Lus (Pediculus
capitis: Hoved lus, Pediculis pubis: Fladlus, Pediculus vestimenti:
Kroplus), kan der vel næppe siges noget, som ikke enhver allerede
veed. Kun er der her paany Anledning til at slaa fast, at ingen
levende Skabning, altsaa heller ikke Lusene, kan opstaa af sig selv,
f. Eks. ved Urenlighed, hvad mange endnu bilde sig ind. Vel trives
Lusene bedst i urenlige Omgivelser, men de kunne ikke vise sig hos nogen
uden at være ham bibragt ved Overføring fra andre Personer, og hertil