Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

172 Bakteriernes Former og Egenskaber. brydende Smaakorn, og som delvis udmærke sig ved en uhyre Mod- standsevne, hvorved de bidrage væsenligt til at bevare og forplante deres Art. Da Bakterierne ere saa overordenlig smaa, kan man ikke ved Undersøgelsen med optiske Instrumenter alene adskille de forskel- lige Arter fra hverandre; dette lader sig kun gøre ved at tage Om- stændighederne til Hjælp, saaledes navnlig ved at studere deres for- skellige Livsbetingelser og Livsytringer. Lige saa lidt som andre levende Væsner kunne Bakterierne undvære Næring uden at dø; men rigtignok ere de i denne Henseende i Reglen utrolig beskedne, idet mange af dem nøjes med de svage Spor, af Næringsmateriale, som findes i de- stilleret Vand, og derved trives rigtig godt. Dog er der ogsaa nogle, som stille temmelig store Fordringer, idet de ikke lade sig tilfreds- stille med ringere end et levende Dyrs eller en levende Plantes Be- standdele. I deres Forhold til Luften stille Bakterierne sig højst for- skelligt; nogle kunne nemlig kun leve, hvor der findes Ilt, andre kun, hvor der ingen Ilt findes. De førstnævnte ere de talrigste; af de sidst- nævnte er der nogle, som for en Tid kunne vænne sig til en iltholdig Atmosfære. Af Omgivelsernes Varmegrad paavirkes Spaltesvampenes Vækst i høj Grad. Det saakaldte Temperaturoptimum, d. v. s. den Varme- grad, ved hvilken Udviklingen foregaar livligst, bevæger sig for de fleste Arters Vedkommende mellem 20 og 40 0 C.; gaar Temperaturen væsenligt over eller under disse Grænser, indtræder der først en Standsning i Udviklingen, og ved en endnu større Afvigelse dræbes Bakterierne. I Almindelighed taale de ikke Varme saa godt som Kulde; thi medens mange Arter beholde Livet endnu ved 0 °, overleve de i Almindelighed ikke en Temperatur af 60°; kun de omtalte, meget modstandsdygtige Sporer taale i fugtig Tilstand at opvarmes til Kogepunktet og i tør Tilstand til en endnu højere Temperatur (indtil 130 °), før de gaa til Grunde. Meget følsomme ere Spaltesvampene overfor Lysets Indflydelse; udsættes de i længere Tid for direkte Sol- lys, tilintetgøres de. Deres Forplantning have vi omtalt; i saa Hen- seende skal endnu kun tilføjes, at cle lige saa lidt som Dyrene nogen Sinde fremstaa af livløse Stoffer, men altid have deres Udspring fra en levende Celle. Studerer man Bakteriernes Livsytringer, faar man Lejlighed til mange interessante Iagttagelser. Ganske tydeligt kan man igennem Mikroskopet se, hvorledes en Mængde Baciller og Spiriller ere begavede med Evnen til selvstændig Bevægelse, og disse afgive, naar de i en