Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Saprophyter og Parasiter.
173
Draabe Vædske fare livligt omkring imellem hverandre, et meget
fængslende Skue. Visse Arter forraade deres Tilstedeværelse ved Dan-
nelsen af Farvestofferxeller ved andre optiske Fænomener. Saaledes
kender man en Art, der kan farve Mælken blaa, en anden, der lyser
i Mørke (fosforescerer) o. s. fr. Men vigtigst i hygiejnisk Henseende
er selvfølgelig den Virksomhed, Bakterierne udfolde paa det Sted, hvor
de bosætte sig. I Henhold til Bakteriernes Valg af Opholdssted skel-
ner man imellem de saakaldte Saprophyter, der leve paa døde
Legemer, og de egenlige Parasitei, der føre deres Tilværelse i levende
dyriske Organismer. At de førstnævnte ere Aarsagen til den allerede
i forrige Kapitel omtalte Forraadnelsesproces, er ikke længere Tvivl
underkastet; hovedsagelig indskrænker deres Virksomhed sig hertil,
altsaa til Omdannelse af Æggehvidestofferne; men der er dog ogsaa
nogle Arter, som medvirke ved Gæringen, d. v. s. Spaltningen af Kul-
hydraterne, hvilket ellers nærmest er Gærsvampenes Opgave.
Parasiterne ere ikke alle farlige, hvilket tydeligt nok fremgaar
af, at der findes forskellige Arter af dem i ethvert sundt Menneskes
Tarm og Mundhule; til Forskel fra disse uskadelige betegner mansom
»pathogene« (d. e. sygdomsfrembringende) de virkelig skadelige Bak-
terier, blandt hvilke vi altsaa maa søge Spirerne til de forskel-
lige smitsomme Sygdomme. Under hvilke Omstændigheder er
man nu berettiget til at stemple en Bakterie som Aarsag til en eller
anden Sygdom?
Den første Betingelse, der maa stilles, er saa simpel, at den
egenlig følger af sig selv: det maa forlanges, at den mistænkte Mikro-
organisme ved ethvert Tilfælde af den paagældende Sygdom skal
kunne findes i den Syges Legeme eller i det mindste i dettes angrebne
Del.
Vilde man imidlertid holde sig til denne Kendsgerning alene,
stod man paa en meget usikker Grund; thi Bakterien kunde jo da
lige saa godt være en Følge af Sygdommen som denne af hin, og
hvis der ydermere, som det ofte sker, blev funden baade en Mikrokok
og en Bacille, vilde det jo være helt umuligt at afgøre, om kun den
ene eller om begge havde Skylden. Man gaar derfor et Skridt videre,
idet man søger at isolere og rendyrke de enkelte Arter af Spallesvampe
paa et passende Underlag, den saakaldte kunstige Næringsbund. Lyk-
kes det da ved at indpode den saaledes vundne Kultur i et sundt
Dyr at fremkalde den Sygdom, Talen er om, kan dennes Afhængighed
af Mikroorganismen betragtes som beviist. Dette er i Virkeligheden den