Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Forfatter: H. SCHLESINGER

År: 1895

Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 407

UDK: 613

OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN

MED FORTALE OG TILLÆG,

INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,

AF Dr. med. J. CARLSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 424 Forrige Næste
Saprophyter og Parasiter. 173 Draabe Vædske fare livligt omkring imellem hverandre, et meget fængslende Skue. Visse Arter forraade deres Tilstedeværelse ved Dan- nelsen af Farvestofferxeller ved andre optiske Fænomener. Saaledes kender man en Art, der kan farve Mælken blaa, en anden, der lyser i Mørke (fosforescerer) o. s. fr. Men vigtigst i hygiejnisk Henseende er selvfølgelig den Virksomhed, Bakterierne udfolde paa det Sted, hvor de bosætte sig. I Henhold til Bakteriernes Valg af Opholdssted skel- ner man imellem de saakaldte Saprophyter, der leve paa døde Legemer, og de egenlige Parasitei, der føre deres Tilværelse i levende dyriske Organismer. At de førstnævnte ere Aarsagen til den allerede i forrige Kapitel omtalte Forraadnelsesproces, er ikke længere Tvivl underkastet; hovedsagelig indskrænker deres Virksomhed sig hertil, altsaa til Omdannelse af Æggehvidestofferne; men der er dog ogsaa nogle Arter, som medvirke ved Gæringen, d. v. s. Spaltningen af Kul- hydraterne, hvilket ellers nærmest er Gærsvampenes Opgave. Parasiterne ere ikke alle farlige, hvilket tydeligt nok fremgaar af, at der findes forskellige Arter af dem i ethvert sundt Menneskes Tarm og Mundhule; til Forskel fra disse uskadelige betegner mansom »pathogene« (d. e. sygdomsfrembringende) de virkelig skadelige Bak- terier, blandt hvilke vi altsaa maa søge Spirerne til de forskel- lige smitsomme Sygdomme. Under hvilke Omstændigheder er man nu berettiget til at stemple en Bakterie som Aarsag til en eller anden Sygdom? Den første Betingelse, der maa stilles, er saa simpel, at den egenlig følger af sig selv: det maa forlanges, at den mistænkte Mikro- organisme ved ethvert Tilfælde af den paagældende Sygdom skal kunne findes i den Syges Legeme eller i det mindste i dettes angrebne Del. Vilde man imidlertid holde sig til denne Kendsgerning alene, stod man paa en meget usikker Grund; thi Bakterien kunde jo da lige saa godt være en Følge af Sygdommen som denne af hin, og hvis der ydermere, som det ofte sker, blev funden baade en Mikrokok og en Bacille, vilde det jo være helt umuligt at afgøre, om kun den ene eller om begge havde Skylden. Man gaar derfor et Skridt videre, idet man søger at isolere og rendyrke de enkelte Arter af Spallesvampe paa et passende Underlag, den saakaldte kunstige Næringsbund. Lyk- kes det da ved at indpode den saaledes vundne Kultur i et sundt Dyr at fremkalde den Sygdom, Talen er om, kan dennes Afhængighed af Mikroorganismen betragtes som beviist. Dette er i Virkeligheden den