Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Forfatter: H. SCHLESINGER

År: 1895

Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 407

UDK: 613

OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN

MED FORTALE OG TILLÆG,

INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,

AF Dr. med. J. CARLSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 424 Forrige Næste
174 Smittens Forløb. Immunitet og Disposition. særdeles møjsommelige Vej, som Forskerne have fulgt, og som de fremdeles følge; alene ved den er det bleven muligt for Bakteriologien at udtale det forløsende: »Bliv Lys!« over Uvidenhedens og Tvivlens Mørke. Smittens Forløb maa man tænke sig paa følgende Maade: Saa snart Sygdomskimene fra et eller andet Angrebspunkt, f. Eks. For- døjelseskanalen, Lungerne eller et Saar, ere trængte ind i Organismen, begynde de straks at formere sig; dog forløber der stedse en vis Tid, inden de blive talrige nok til at udføre deres Ødelæggelsesværk, og i denne Periode føler den smittede sig gerne rask, sjældnere plages han af et ubestemmeligt Ildebefindende. Naar Kimene da have naaet et tilstrækkeligt Antal, bryder Sygdommen mere eller mindre voldsomt ud, og at dette sker, hidrører, som det har viist sig, fra, at der i Legemet er bleven indført Giftstoffer, som Bakterierne dels indeholde i deres Cellesubstans, dels avle ved deres Livsvirksomhed. Denne Forklaring finder sin Støtte bl. a. deri, at man har været i Stand til at indvinde den af visse Bakterier avlede Gift i ren Tilstand og med den alene at fremkalde de paagældende Sygdomme. Men hvorledes forholder nu Organismen sig til disse morderiske Angreb; skal man forestille sig, at den rammes af dem som af et Slag, den ikke er forberedt paa? Nej, sikkert ikke. Naar man ser, i hvor højst forskellig Grad forskellige Personer angribes af en og samme Sygdom, kan man ikke være i Tvivl om, at der maa ydes denne en vis Modstand af større eller mindre Styrke. Endvidere er det en ældgammel Erfaring, at der under Epidemier altid er en hel Mængde Mennesker, som undgaa at blive syge, uagtet de leve under samme Betingelser som de, der angribes. Da det jo under -saadanne Forhold er en Umulighed, at Sygdomsaarsagen ikke skulde gøre sig gældende hos disse Personer, maa man følgelig tænke sig dem i Be- siddelse af Egenskaber, der formaa at byde den Trods. Denne Evne til at modstaa Smitte har man givet Betegnelsen Immunitet (ordret oversat: Uimodtagelighed — det at blive forskaanet for noget); dens Modsætning er den saakaldte Disposition (en Forklaring af denne blev allerede givet, da Talen var om Forgiftninger), hvorved man alt- saa forstaar, at Legemet ligesom er passende forberedt til Optagelse af Sygdomskimene. Begge disse Egenskaber ere dels generelle, dels individuelle, d. v. s. de ere dels karakteristiske for en Art eller en Race, dels særegne for det enkelte Individ, hos hvilket de kunne være enten medfødte eller erhvervede.