Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Bakteriernes Overføring. 177 hører navnlig Tuberkelbacillen, der kan sætte sig fast baade i Lungerne, i Saar og i Slimhinderne. Disse Indgangsporte ere dog ikke altid xlige tilgængelige. De samme Saarbakterier, der igennem endog den aller ubetydeligste Rift kunne bringe Død og Ødelæggelse over et Menneske, ere, naar de op- holde sig paa fuldstændig ubeskadiget Hud, ude af Stand til at gøre Fortræd. De øverste Cellelag af den menneskelige Hud ere altsaa under almindelige Forhold tilstrækkelige til at sætte en Bom for Fjen- dernes Indtrængen ad denne Vej, og en lignende Beskyttelse yder i højere eller lavere Grad de indre Organers Bindevæv, saa længe disse ere i normal Stand. Saaledes sker det særdeles hyppigt, at f. Eks. Tuberkelbaciller, der komme ind i Lungerne, alene ved Cellernes fysiologiske Virksomhed befordres ud igen med den afsondrede Slim ligesom almindelige Støvpartikler; Koleraens Kommabaciller gøres ofte uskadelige af Mavesaften o. s. fr. Ere derimod Vævene, selv ved nok saa ringe Forstyrrelser, forandrede i deres Beskaffenhed, ere f. Eks. Lungerne eller Maven angrebne blot af en simpel Katarrh, hører deres Modstandskraft straks op, og i Virkeligheden ere meget ofte deslige næppe ænsede Tilfældigheder alene Skyld i, at et Menneske bliver smittet. En af Hygiejnens vigtigste Opgaver er den, at udforske de bugtede Veje, ad hvilke Sygdomsvækkerne føres fra den ene Organisme til den anden. Saa længe Bakterierne opholde sig i et sygt Legemes Indre, have Omgivelserne selvfølgelig intet at frygte af dem; Faren indtræder først i det Øjeblik, de komme frem for Lyset; men hertil er der jo rigtignok ogsaa Lejlighed nok, da de altid i Mængde gaa over i Udskilningsprodukterne. I Materien finder man Saarbakterierne, i Tarmudtømmelserne Kolera- og Tyfuskimene, i de Brystsyges Opspyt Tuberkelbacillerne o. s. v. At en umiddelbar Berøring med saaclanne bakterieholdige Substanser ofte er nok til at overføre Smitten, tør vel anses for indlysende. I Virkeligheden er denne Vej ved mange Sygdomme den eneste, ad hvilken en Overføring overhovedet kan ske, saaledes fremfor alt ved de saakaldte Kønssygdomme, hvis Kim høre til de ægte Parasiter, d. v. s. Organismer, der kun kunne trives i levende Skabninger, medens de udenfor disse straks miste deres Levedygtighed. Imidlertid have de fleste Sygdommes Mikrober det tilfælles med Forraadnelses- bakterierne, at de ogsaa kunne leve paa en død Næringsbund uden derfor at miste deres giftige Egenskaber. Og erindrer man nu, at de Fornuftig Sundhedspleje. 19