Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

198 Forholdsregler imod indre Sygdomsårsager. veed, at den gives i direkte Arv fra Faderen elle: Moderen til Børnene, den, man ved Indgaaelsen af Ægteskab fornemnelig maa tage Hensyn til. At knytte et andet Væsens Skæbne til sn, saa længe der er endog kun det ringeste Spor af denne Sygdom tilbige i ens Legeme, maa, hvis det da ikke sker i Uvidenhed, karakteris;res som en samvittig- hedsløs og æreløs Handling; og man tager fet, hvis man anser en enkelt heldig Kur for tilstrækkelig til at fjerne enhver Betænkelighed ved et saadant Skridt. Denne Sot har nemlig (en fatale Ejendomme- lighed, at dens Sygdomsgift klæber ved Organismen med overordenlig Haardnakkethed, og at den ofte i lang Tid eflei, at de ydre Tegn paa Sygdommen ere udslettede, endnu slumrer i Lesemet, parat til ved en passende Foranledning at bryde ud paany. )erfor har man ingen Ret til at forudsætte virkelig Helbredelse, før der er forløbet et vist Antal Aar, uden at nye Tegn paa Sygdommen lave gjort en gentagen Lægebehandling nødvendig. Dette bestemte Tidæum maa man ubetin- get lade hengaa, forinden man indlader sig i ægteskab, dersom Skade paa Efterkommernes Sundhed skal undgaas; uider visse Omstændig- heder maa det endda gives en rigelig Udstrækning. I alle Tilfælde maa det anbefales at henstille Sagen til Lægent Afgørelse. Særdeles vanskeligt er Spørgsmaalet om hvorledes man skal forebygge, at Nerve- og Sindssygdommeie samt Tuberkulo- sen gaa i Arv. Medens der med Hensyn til ien sidstnævnte endnu er delte Meninger om, hvorvidt man har med ('verføring af et sygeligt Anlæg eller med Smitte i Familiens Kreds at gøre (se forrige Kapitel), hersker der vistnok ret almindelig Enstemmighed om de førstnævntes Forhold. Man helder til den Antagelse, at det her er Dispositionen, som Børnene arve, og man taler da om nervøse eller, ved Sinds- sygdommene, om psykopatiske Anlæg. Men hvorledes nu end Arve- ligheden skal forklares, saa vilde uden Tvivl det radikaleste Middel til at skaffe den ud af Verden være dette at forhindre ethvert Ægteskab saavel imellem Syge indbyrdes som imellem Syge og Sunde; paa denne Maade vilde Ondet blive rykket op med Rod, idet man bragte baade Sygdommen og dens Bærere til at forsvinde. Der har ikke været Mangel paa Stemmer, som endog have fordret Statens Indskriden med Lovbestemmelser i dette Øjemed, men saadanne Begæringer turde dog vist være at henføre til de fromme Ønskers Kategori. Den virk- somme Hjælp imod disse Plager, der gaa igen fra Slægt til Slægt, skal og kan kun tilvejebringes ved det truede Samfunds private Initiativ; jo højere Samfundet svinger sig op i Dannelse og Moral, jo