Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Ægteskabet. 199 mere det navnlig gennemtrænges af Hygiejnens Lærdomme, desto bedre vil det vide at beskytte sig selv. Den, hvem disse Lærdomme ere gaaede over i Blodet, vil under ingen Omstændigheder, før han eller hun binder sig for evigt, undlade at søge nøjagtige Oplysninger om den anden Parts Familiehistorie. Svindsot, Epilepsi, Vanvid og andre lignende Forstyrrelser pleje visselig ikke at florere i det skjulte; det er tværtimod meget øjensynlige For- hold, der næppe nogen Sinde unddrage sig Medmenneskenes Opmærk- somhed, og de bør altid opfordre de Paagældende til at overlægge grundigt med dem selv, om det ikke vilde være det klogeste at be- kæmpe Hjertets Følelser og give Afkald paa den Lykke, der forventes af Samlivet med en Mand eller en Kvinde, som bærer paa Spiren til egen og mulige Efterkommeres Fordærvelse. Der ligger ganske vist nogen Haardhed i at fordømme Mennesker, som ved deres Sygdom i Forvejen ere bievne stedmoderligt behandlede af Skæbnen, til et glæde- løst, ensomt Liv; men ere disse i Grunden værre stillede end afskræk- kende grimme Personer, der næsten altid maa lide paa den nævnte Maade for deres legemlige Ufuldkommenhed? Dette er Sagen set fra et rent hygiejnisk Synspunkt, men at ogsaa andre og maaske ligssaa vægtige Hensyn kunne komme i Bstragtning kan ikke bestrides. Fra det naturvidenskabelige Standpunkt, hvorpaa vi have stillet os, maa vi ogsaa udsende en Advarsel mod at gaa for vidt i Frygten for de arvelige Sygdomsforholds Indflydelse. Heldigvis er der jo i mange Tilfælde kun Tale om en Mulighed, som ikke altid behøver at blive til Virkelighed. Lige saa vel som fuldkomment sunde Forældre kunne sætte aandeligt og legemligt forkrøblede Individer i Verden, kunne omvendt endog stærkt angrebne Mennesker skænke fuldstændig normale Børn Livet. Ja, selv om det sygelige Anlæg virkelig overføres, behøver det derfor ikke altid at udvikle sig; det kan tværtimod i mange Tilfælde afdæmpes, ja endog helt forsvinde, og for denne glædelige Mulighed kan der ogsaa let gives en tilfredsstillende Forklaring. Fremfor alt maa det ikke forglemmes, at Barnet tager Arv baade efter Faderen og efter Moderen; følgelig er Udsigten til en Overføring af abnorme Egen- skaber størst, naar begge Forældrene ere syge. Er derimod den ene af dem i Besiddelse af en kraftig og fejlfri Konstitution, og har denne Parts Indflydelse tilfældigvis været den overvejende ved Undfangelsen, saa er der intet til Hinder for, at den andens kan være bleven trængt mere eller mindre i Baggrunden.