Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Forfatter: H. SCHLESINGER

År: 1895

Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 407

UDK: 613

OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN

MED FORTALE OG TILLÆG,

INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,

AF Dr. med. J. CARLSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 424 Forrige Næste
Pleje af Konstitutionen. 201 Konstitution forstaar det større eller mindre Fond af legemlig Kraft, som Organismen raader over, vurderet navnlig efter Standhaftigheden imod Sygdomsaarsagerne, samt minde om, at dette Fonds Størrelse afhænger saavel af de medfødte Anlæg som af de erhvervede Egen- skaber. Det er indlysende, at de Forholdsregler, som ville være at træffe til Gunst for Konstitutionen, ene og alene kunne rettes imod de sidstnævnte, eftersom det medfødte Anlæg jo i og for sig er en ufor- anderlig Faktor, selv om det vel, som vi have set under Beskrivelsen af Ægteskabet, vil kunne modvirkes ad indirekte Vej. 1 ingen Periode af Livet virke de Forhold, der have Betydning for Konstitutionen, saa overvældende som i Barndommen. Selv det kraftigste Frøkorn hentørres, naar det udsaaes i en stenet, ufrugtbar Jordbund, medens en spæd og skrøbelig Stikling kan vokse op til et kraftigt Træ, naar den faar en god og omsorgsfuld Pleje. Lige saa med Mennesket]! I Opvækstens Tid er dette som Vokset, hvoraf der under Mesterens skabende Haand dannes kunstneriske Skikkelser, men som i Lærlingens klodsede Fingre bliver til plumpe Figurer; i denne Periode lægges det Grundlag, paa hvis Fasthed den hele Bygnings Holdbarhed og Varighed beror. Stillingen som Bygmester tilkommer Forældrene og af disse særlig, fortrinsvis i Barndommens første Tid, Moderen. Med Rette siger en fremragende Læge herom følgende: »Barnets Liv afhænger først og fremmest af Moderens moralske og materielle Beskaffenhed, og Bevæggrunden til alle Bestræbelser efter at indskrænke Børnedødeligheden er den Kendsgerning, at ogsaa Dødelig- heden paa de senere Alderstrin afhænger af Barnets Legemstilstand, at hele Slægtens Kraft og Intelligens udvikler sig af Barnets legemlige Sundhed.« Spørgsmaalet om, hvilket Middel der er det bedste til at opelske kraftige eller middelstærke Konstitutioner, er egenlig allerede besvaret i denne Bogs første Afsnit; det bestaar i, at man lige fra Fødslen i fu]deste Maal tilfredsstiller Barnets legemlige og aandelige Fornøden- heder. Dette dobbelte Krav danner i Virkeligheden et uadskilleligt Hele, og dets Fyldestgørelse er Vejen til »en sund Sjæl i et sundt Legeme«. Men tør man end til alle Forældres Ære antage, at de ved Opdragelsen af deres kære Smaa tilstræbe dette Ideal, saa er den gode Villie alene dog ikke nok. Ønske de for Alvor at virkeliggøre Idealet, da maa de lade sig beherske af en uimodstaaelig Attraa efter at følge den fremadskridende Erkendelse af de Betingelser, der sikre den spæde Organismes fyldige Udvikling.