Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Forfatter: H. SCHLESINGER

År: 1895

Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 407

UDK: 613

OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN

MED FORTALE OG TILLÆG,

INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,

AF Dr. med. J. CARLSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 424 Forrige Næste
224 Renlighed som Desinfektionsmiddel. Smitte, tænker man fortrinsvis paa dem. Det er saaledes forstaae- ligt, at de Forholdsregler, der træffes imod Udbredelsen af de smit- somme Sygdomme, foruden hvad der kan gøres for at styrke Organ- ismens Modstandskraft og fremkalde Uimodtagelighed eller formindsket Disposition, nærmest maa være rettede med fuld Kraft imod disse smaa Organismer, og alt, hvad der gøres i sidstnævnte Henseende, kalder man med et fælles Navn Desinfektion. Ligesom Bekæm- pelsen af Forraadnelsesvækkerne, der jo ogsaa ere Spaltesvampe, maa Desinfektionen gaa ud paa dels at dræbe de sygdomsvækkende Mikro- ber, dels at forhindre dem i at udfolde deres ødelæggende Virksom- hed i Menneskers og Dyrs Legemer, og her som hist lader man i dette Øjemed saa vidt muligt intet af de Midler, der vise sig i Stand til at skade Mikrobernes Vækst og Forplantning, forblive ubenyttet. Erindrer man, at de fleste Sygdomskim forlade den syge Organ- isme med de forskelligste Arter af Udsondringer (Spyt, Slim, Ekskre- menter o. s. v.), vil man indse, at først og fremmest disse, alle uden Undtagelse, maa skaffes omhyggeligt af Vejen. I Renligheden be- sidder man derfoi’ et Vaaben, med hvilket man i Virkeligheden for- maar at gøre Millioner og atter Millioner af de uendelig smaa og der- for saa meget des farligere Fjender ukampdygtige; det sunde Menneske holder sig dem ved denne tre Skridt fra Livet og befinder sig saaledes saa at sige udenfor deres Skudvidde. Det ligger i Sagens Natur, at Renlighedsforanstaltningerne maa antage en Mangfoldighed af Former alt efter de enkelte Sygdommes og de med det bacilleholdige Stof inficerede Genstandes forskellige Ejen- dommeligheder; som en almindelig Regel kan angives, at de altid skulle være saa vidtrækkende, som det er muligt, og at en Afvadsk- ning med Vand og Sæbe, overalt hvor denne lader sig anvende, staar over enhver anden Fremgangsmaade, navnlig den tørre Afgnid- ning og Afstøvning. Vil man have noget virkeligt Udbytte af Renligheden, maa man først og fremmest anvende denne paa sit eget Legeme, der jo paa tusinde Maader er udsat for Berøring med Sygdomsstoffer; især skulle Hænderne, navnlig Rummet under Neglene, og Mundhulen lages under Behandling. Derefter kommer Turen til Klæderne. Det lyder maaske lidt sært, at en saa selvfølgelig Sag overhovedet bliver omtalt; thi hvilket anstændigt Menneske vilde vel bekvemme sig til nogen Sinde at gaa i snavset Tøj? Dog, der gives endnu en stor Mængde Mennesker, endog