Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Forfatter: H. SCHLESINGER

År: 1895

Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 407

UDK: 613

OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN

MED FORTALE OG TILLÆG,

INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,

AF Dr. med. J. CARLSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 424 Forrige Næste
Renselse af Saar. 23t> ellers netop vilde nedbryde alle Skranker for Sygdomskimenes Ind- trængen. Man bærer sig da ad paa følgende Maade: Først blive Skjorte- ærmerne smøgede op saa højt som muligt (endnu bedre er det at blotte begge Armene helt), og derefter behandles baade Hænder og Arme i omtrent 5 Minutter dygtigt med varmt Sæbevand og en Børste; navnlig gælder det om at faa Snavset under Neglene grundigt fjernet. Man skyller nu efter med Vand, som er bleven kogt, medens man har renset sig, og tørrer sig i et ganske rent Haandklæde, og først derpaa tør man tage Saaret under Behandling. Dette bader man, ligeledes i flere Minutter, med afsvalet kogt Vand, eller, hvis der ikke er Tid til at skaffe kogt Vand, da rent, koldt Vand, og i en stor Kreds omkring det renser man Huden ganske paa samme Maade som forhen Armene; muligt tilstedeværende Haar, der let kunne tilbageholde Blod og Snavs og saaledes blive en udmærket Næringsbund for Bakterier, klipper eller barberer man forsigtigt af. Disse Forholdsregler danne Grundlaget for enhver Saarbehandling; de yde i og for sig under alle Omstændigheder et værdifuldt Værn imod Infektion og kunne hverken erstattes eller overflødiggøres af noget somhelst andet; desuden besidde de den store Fordel, at de ere aldeles uskyldige, og at de kunne benyttes til enhver Tid og paa ethvert Sted uden besværlige Forberedelser. Har man først lært at værdsætte dem efter Fortjeneste, lader man sig næppe forlede til at plastre et Saar med urene Genstande som f. Eks. den traditionelle Spindelvæv; men til Gengæld er i vore Dage den Fare ikke udelukket, at Publikum i blind Tillid til de antiseptiske Midler lader disse mere eller mindre træde i Stedet for de nødvendige Vadskninger. Har man antiseptiske Stoffer til sin Raadighed — og de burde aldrig mangle i Husapoteket —, skal man dog ikke undlade at benytte disse umiddelbart efter den nys foreskrevne Renselsesproces baade til Hænderne og til Saaret, da Desinfektionen derved vin- der i Paalidelighed; navnlig for Saarets Vedkommende har dette Be- tydning, da der næsten altid inden i eller i Bunden af et tilfældigt Saar skjuler sig Bakterier, som ere indførte med den beskadigende Genstand, og som ikke kunne fjernes ved mekaniske Midler. Man vadsker altsaa efter Hændernes og Armenes Rensning disse grundigt i 1 Minut med Sub limatopløsning (1 : 1000) eller Karbol- syreopløsning (3 Procents) og overrisler omtrent lige saa længe